Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Patent: Smart sikkerhed fra Bosch

Sensor som registrerer fald

Mathias B. Høj
30/06-2019 kl. 05:35

Hvis man har blot en minimalt nørdet tilgang til motorcykelteknologi ved man, at flere af de helt højteknologiske dele i en moderne motorcykel stammer fra Bosch. Kurve-ABS og lignende teknologier, som godt skjult for chaufføren, gang på gang redder chaufførens bagdel, er et område som Bosch sidder tungt på. Derfor er Bosch også leverandør til flere af de største motorcykelmærker, som ønsker at tilbyde den slags funktionalitet til deres kunder.

I et nyt patent går Bosch sikkerhedsmæssigt et skridt videre ved at patentere en enhed, som skal være placeret på chaufføren, på et ikke nærmere defineret sted. Det kan sikkert være en jakkelomme. 

Enheden indeholder sensorer som accelerometerer, så der kan måles bevægelser. Og i sikkerhedsmæssig henseende: mangel på samme. For det er naturligvis fald, som enheden skal registrere.

Såvidt det fremgår af patentansøgningen, skal et accelerometer registrere bevægelse, men også når bevægelsen kan være fald eller ulykke. En anden sensor registrerer kroppens stressniveau efter et fald, uden det dog fremgår hvordan det skal gøres.

Hvordan enheden skal reagere på ulykkesdata er uklart, men det oplagte vil være automatisk nødopkald via smartphone. Eller endnu smartere: hvis motorcyklen er tilpas ny, kan data fra enheden kobles med data fra kurve-ABS og andre Boschsystemer fra motorcyklen. Flere nye motorcykler sælges med en nødopkaldsfunktionalitet, og hvis der automatisk kunne medsendes data om en forulykket chauffør, er det et stort sikkerhedsmæssigt skridt.

Spændende hvilken løsning patentet udmøntes i.

Skriv et svar