Pas nu på - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pas nu på

Forårets veje er ikke ufarlige
Tommy Rønn
26/03-2010 kl. 22:30

Salt, kulde og høj fugtighed, gør årets første dage mere risikofyldte end resten af året. Ydermere er vi motorcyklister rustne, og erfaringen skal igen opbygges.

Saltet gør vejene fedtede. og kulden betyder ringe varme i dæk. Den kombination er naturligvis uheldig ved nedlægning, acceleration og deceleration. Når den høje fugtighed nedkøler yderligere, og desuden nedsætter friktionen til næsten intet, skal motorcyklen køres med en stor portion fornuft i baggagen.

Billisterne har ikke set motorcyklister længe. De er derfor ikke vant til hurtige tohjulere, hvorfor venstresvingende og vigepligtsholdende-billister skal passeres med stor forsigtighed.

Testsæsonen på danske veje er også startet for MagaCin. Årets første danske test startede vi idag hos KS motor, hvor vi hentede den nye Yamaha FZ1N ABS.

Få meter efter afhentning forstod vi også alvoren. Bagenden på motorcyklen forsøgte at komme i føring. Motorcykler kører nu engang bedst med baghjulet bagerst. En funklende ny Yamaha med 150 Hk og nyt gummi laver hurtigt unoder, når den bruges rigtigt på denne årstid.

Kør forsigtigt.

Del med en ven

0 personer snakker om “Pas nu på

  1. For slet ikke at snakke om alle de vinterskader der er på vejene nu – der er dybe og somme tider meget store huller som man bare ikke ønsker at ramme, de mest uventede steder, så al færdsel på 2 hjul skal ske med det in mente (og ja bilerne kan også tage skade af at ramme de største af hullerne). Så pas på derude.

    god vind

Skriv et svar

Giver børn en ny start