Nyt fra Suzuki

A superior way to ride
Anslået læsetid: 1 Minutter

Som du kunne læse her på MagaCin sidst i September måned – og se på billedet over artiklen – var Suzuki India helt fremme i skoene, da den indiske importør for et par uger siden annoncerede en såkaldt overlegen måde at køre på.
I går afslørede Suzuki India som lovet, hvordan man efter deres opfattelse tilegner sig A superior way to ride.

Nye instrumentering på scootere
Det gør man tilsyneladende ved at købe sig enten en Access 125 eller en Burgman Street 125 scooter, da begge modeller fremover er udstyret med ny instrumentering.
Instrumenteringen kan nu hjælpe dig med at navigere, informere om opkald og SMS samt levere notifikationer fra mobiltelefonen og mere, når mobilen er forbundet til scooterens instrumenteringen via Bluetooth.
Mobiltelefonen forbindes til instrumenteringen via Suzuki Ride Connect app, og skulle angiveligt være forbeholdt Android brugere.

Det er da smart men…
Jo, jo… vel er det da smart, at mobiltelefonen interagerer med køretøjernes instrumentering.
Men vi havde måske lidt naivt håbet på, at Suzuki India havde ‘snydt’ sig til at være lidt på forkant med begivenhederne, og at nyheden om A superior way to ride havde været relateret til noget lidt mere opsigtsvækkende.
Eventuelt et frisk nyt innovativt koncept vedr. motor, affjedring eller noget helt tredje.
Sådan gik det ikke, men nu kan fremtidige købere af visse Suzuki scootere glæde sig til, at mobiltelefonen fremover kan forbindes med køretøjernes instrumentering.

Spændende hvilke kæmpestore nyheder Suzuki ellers byder på i efteråret, hvor motorcykelproducenterne traditionel annoncerer det kommende års spændende nye modeller i stor stil.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar