Motorcyklisme: Ny tænketank skal få danskerne på MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny tænketank skal få danskerne på MC

Motorcyklismen ændres konstant og branchen har det svært
Webmaster
21/12-2011 kl. 15:00

Hvordan får man flere danskere på to hjul? Hvilke arrangementer tiltrækker flest nysgerrige til den tohjulede verden? Kan indgangen til tohjuls-verdenen gøres lettere at forstå og mere spiselig? Spørgsmålene er nærmest uendelige.

Nu laver den tohjulede-verden samme tiltag som så mange andre fagområder. De opretter en tænketank. En tænketank der, ved hjælp af samarbejde, og det faktum at flere hjerner tænker bedre end en, skal forsøge at få nyt friskt lys tændt over transport på to hjul.

En rigtig gode ide og et fornuftigt tiltag.

Tænketanken består af både importører, forhandlere og mediefolk, så alle ideer kan gennemtænkes fra alle vinkler.

Den tohjulede tænketank: 

Forhandlere: 

Søren Winkler – Bikx 

Steven Walsh – Stevens MC Shop 

Jakob Madsen – Rydbergs MC 

Ulrik Kjellerup– Jysk Racing 

Heidi Friis – Friis MC 

Carsten Lauridsen – Carstens MC

Medie og organisationsfolk: 

Lars Rulffs – MCTC 

Klavs Lyngfeldt – Bike 

Tommy Rønn – MagaCin & 123mc

Del med en ven

0 personer snakker om “Ny tænketank skal få danskerne på MC

  1. hvor er forsikringsselskaberne så længe de kræver overpris har de unge ikke råd til mc og mange af de ældre bliver skræmt væk

  2. har hørt at campisterne og Dansk Veteran Traktor Klub netop har nedsat en lignende arbejds gruppe, for at finde ud hvad der er galt i vores verden !!!.

  3. Jeg er sikker på, at hvis man skabte et råderum med økonomisk overskud, hvor økonomiske kriser var en saga blot – OG hvor vi alle havde vores eget nye samtalekøkken og forsikringen var næsten gratis, så vil der også blive solgt motorcykler i hobetal!

    Jeg tror dog ikke, at hovedparten af "friværdi-bikerne" gider at troppe op til diverse stævner og arrangementer, uanset hvad man disker op med. De bliver tilfredsstillet ved den ugentlig tur til kaffestedet, hvor de kan sparke dæk i en times tid, hvorefter de futter hjem til parcelhuset igen!

  4. citat:
    Tænketanken består af både importører, forhandlere og mediefolk, så alle ideer kan gennemtænkes fra alle vinkler.

    Har de ikke lige glemt at få eksisterende motorcykelfolk med på råd? Om ikke andet ved vi da hvad der fik os til at vælge de 2 hjul 9 mdr. om året.
    Tvivler på ret mange forhandlere kender vores/min grund til at køre MC, de ser det fra en vinkel af hvor det gælder om at få solgt flere enheder.

  5. Helt enig, Felix!

    Problemet kan være, at hvis de spørger et gammelt røvhul som mig, der har kørt mc siden '80, om hvorfor jeg kører mc, vil de højest sandsynligt få svaret "for jeg kan ikke forestille mig andet"!

    Og den er jo svær at putte ind i et lagkagediagram!

    Men det kunne være interessant at få foretaget en undersøgelse der kan afklare, hvorfor de enkelte har valgt at køre mc.

Skriv et svar

Giver børn en ny start