Prisbasker til A2-kørekort: MC med sidevogn til 105.000 kr
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny prisbasker til A2-kørekort

Lækker retro-MC på 400 cc til 40.000 kr - eller med sidevogn til 105.000 kr.
Mathias B. Høj
04/01-2019 kl. 15:04

Ja, den er god nok: prisen er inklusiv sidevognen. 104.995 kr. og så har du din helt egen trendy retromotorcykel, med en endnu mere retro sidevogn. Det er der vist ikke mange som kan konkurrere med.

Motorcyklen er fra franske Mash Motors, som er et ret ukendt mærke i Danmark. Detaljerne ser lækre ud, med trådegerfælge, runde metalspejle og et bredt sæde i læder-look. Motoren er en encylindret 400 cc, og er ifølge forhandleren opgivet til 27 hk. Så nogen racer er det ikke, men til gengæld må den køres med A2 kørekort. Og som de helt store og dyre maskiner, har den tilmed bakgear!

Sidevognen er om muligt endnu mere retro at se til: runde blinklys, som var de transmogriffet direkte ud fra 1960'erne. Blank trådegerfælge og hvad der ligner en quiltet inderside i selve vognen. Der er tilmed affjedring og bagagerum. Det er godt gået til den pris, må man sige.

Specifikationer:

– 4 takt, 1 cylinder, 397 cc

– Elektronisk indsprøjtning DELPHI Euro 4

– Tænding: Elektrisk og kickstart

– Afkøling: luft

– Gearkasse: 5 fremadgående og 1 bakgear

– Effekt: 27,6 hk (20,4 kW)

– Tophastighed: 100 km/t

– Affjedring foran: hydraulisk Ø 41 mm

– Bremser: 3 skivebremser, Hydrauliske

– Forbremse: skive 280 mm

– Bagbremse: skive 240mm

– Sidevogn: Skive 280 mm

– Sædehøjde: 780 mm

– Tørvægt (med sidevogn): 230 kg

– Tank: 13 liter

Gider man ikke sidevogn, er der mulighed for blot at købe motorcyklen – men så er mærket Polske Romet. Forvirret? Maskinerne er fremstillet i Kina for henholdsvis Franske Mash og Polske Romet. Så motorcyklen er den samme, men mærkerne er ikke.

Prisen for motorcyklen er beskedne 39.995 kr.

Motorcyklerne forhandles ved Urban Bikers Club i Hellerup.

Du kan se maskineriet på årets Motorcykeludstilling i Lokomotivværkstedet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start