Her er den nye praktiske Harley-Davidson Sport Glide
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny HD Sport Glide er … praktisk?

Harley-Davidson Sport Glide er til både crusing, pendling og touring
Mathias B. Høj
15/11-2017 kl. 07:29

En praktisk Harley-Davidson? Nu står verden da heller ikke længere! Men den nye Sport Glide er til både rejse, cruise og sågar pendling. Hvilket er meget for en Harley, der om noget er et livstilsmærke, snarere end et rationelt transportmiddel. Men bare rolig, Sport Glide er på ingen måde en praktisk Citroen Berlingo i forklædning. Langt fra.

Den er til gengæld den sidste nye i Softail-serien. Stelkonstruktionen er lettere og stivere end på tidligere modeller. Motoren er en sort Milwaukee-Eight 107 V-Twin på 1745 cc. Dobbelte balanceaksler er designede til at eliminere primære vibrationer ved tomgang, samtidig med man stadig oplever motorens karakteristika under kørslen. Præcisionsoliekøling omkring de varmeste områder på cylinderhovederne skal medvirke til komfort for fører og passager. 2-i-1 udstødningen med sorte lyddæmpere tillader større nedlægningsvinkler i sving end vi er vant til med HD.

Nyt er også 43 mm upsidedown forgaflerne, som HD lover, giver en stabil forende. Monoshock-affjedringen på bagsvingeren giver mulighed for nem justering af fjederforspænding via en knap på højre side af dækslet. Fælgenes directional-design er for første gang i brug på en ikke-CVO-model og giver et dynamisk udtryk; også når Sport Gliden er parkeret ved caféen. Fiks detalje.

Og nu til det praktiske: sidetaskerne kan hurtigt sættes på og tages af med en indvendigt monteret quick-release. Sidetaskerne kan åbnes med en hånd, når man sidder på cyklen. Og når sidetaskerne er afmonteret, skulle montagepunkterne være praktisk talt usynlige.

Minikåben kan ligesom sidetaskerne nemt tages af og på ved hjælp af quick release-klemmer. Simpelt, men alligevel noget man ser forbavsende sjældent i motorcykelverdenen – og som især mangler på Naked bikes. Jeg kigger på jer Honda, Yamaha og Suzuki!

Der er USB-stik til elektronikken, samt LED-belysning, som på forlygten laver en HD-signatur. Det er rent lir, så mere praktisk er Harley heldigvis heller ikke blevet.

Du kan se den nye Harley først i klippet herunder.

Del med en ven

0 personer snakker om “Ny HD Sport Glide er … praktisk?

Skriv et svar

Giver børn en ny start