Ny fransk lov om fodgænger beskyttelse - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny fransk lov om fodgænger beskyttelse

Bøde på €135,- ved manglende hensyn
CO
22/11-2010 kl. 14:25

Politikere verden over, er som en del af det velbetalte job blandt andet travlt beskæftiget med at hitte på nye love.

I Indien findes der hellige køer, som man for alt i verden ikke må genere, så der skal udvises behørigt hensyn når køer krydser vejen foran trafikanterne.

I Frankrig har politikerne fredet fodgængerne på samme måde, men enhver direkte sammenligning af hellige indiske kreaturer og franske fodgængere står naturligvis for læserens egen regning.

I Frankrig har fodgængerne nu fortrinsret, også uden for afmærkede fodgængerfelter.

Ifølge en ny lov skal fodgængere blot give tegn når de vil krydse vejen, og kørende trafikanter skal derefter standse og lade fodgængere krydse vejen.

Overtrædelse af den nye lov, medfører bødestraf på €135,- og 4 point på kørekortet, hvor de franske kørekortindehavere har 12 point at gøre godt med

Denne nye lov er værd at skrive sig bag øret hvis ferieturen går til Frankrig, da det er værd at overveje om franskmændene står ved fortovskanten og vinker til flotte forbipasserende motorcykler, eller om en bøde på en rund tusse lurer lige om hjørnet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start