Ny formand i Rådet for Sikker Trafik - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny formand i Rådet for Sikker Trafik

Michael Svane er udpeget som ny formand for Rådet For Sikker Trafik
CO
20/06-2022 kl. 05:58

9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken.
Det ved man hos Rådet for Sikker Trafik, hvis formål er at fremme trafiksikkerheden gennem kampagner, undervisning, forskning og samarbejde med en lang række offentlige og private aktører, og hvor der nu er udpeget en ny formand.
Og nej… det er ikke ham på billedet over artiklen.
Rådet for Sikker Trafik søsatte sidste år en kampagne, der på utraditionel vis opfordrer cyklister til at bruge cykelhjelm, og hvor den tilhørende video blev et kæmpe hit med langt over en million visninger på YouTube.
Det er derfra artikel-billedet stammer, og den ret sjove video fortjener en gentagelse.

Rådet for Sikker Trafik oplyser i denne pressemeddelelse om, at det er den tidligere mangeårige branchedirektør for DI Transport Michael Svane, der som ny formand skal være med til at styrke trafiksikkerheden i Danmark.
Michael Svane der af transportminister Trine Bramsen er udpeget som ny formand for Rådet for Sikker Trafik efter indstilling fra alle Rådet for Sikker Trafiks medlemmer afløser den tidligere borgmester Ole Bjørstorp, som gik på pension tidligere i år.

Michael Svane

Da Michael Svane gennem en årrække har været medlem af bestyrelsen i Rådet for Sikker Trafik, hvor han har repræsenteret DI Transport, er trafiksikkerheden ikke et nyt område for den nyudnævnte formand, der i pressemeddelelsen er citeret for følgende: –
Jeg har i mine mange år i transportbranchen arbejdet for, at erhvervslivet går forrest i indsatsen for en langt bedre trafiksikkerhed på vores veje, cykelstier, i by og på land.
Jeg ser meget frem til at fortsætte denne indsats som formand for Rådet.
Jeg ser også frem til at gøre en målrettet indsats sammen med Rådets medlemmer, myndigheder og ikke mindst med Rådets ledelse – direktør og forretningsudvalg – og de mange dygtige medarbejdere.
Vi har en bunden opgave med at sikre, at alle trygt og sikkert kan begive sig ud i trafikken.

Tillykke til Michael Svane med det nye job.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start