Ny 2024 Svart- og Vitpilen serie - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny 2024 Svart- og Vitpilen serie

Husqvarna har i dag nærmest tømt pilekoggeret for nylavede sorte og hvide pile.
CO
16/01-2024 kl. 20:27

Husqvarna Motorcycles er begejstrede for at præsentere den spændende helt nye 2024 generation Vitpilen og Svartpilen modeller.
Med de mest omfattende tekniske opdateringer til modelrækken siden introduktionen i 2018
er de reviderede Vitpilen 401, Vitpilen 125, Svartpilen 401, Svartpilen 250 og Svartpilen 125 alle sammen udstyret med nye motorer, nye stel klasseledende teknologi og ny styling.

Nogenlunde sådan lyder det frit oversat fra Husqvarna Motorcycles, som i dag nærmest tømte pilekoggeret for en sværm af nylavede sorte og hvide pile, der altså er den hidtil mest omfattende opdatering af 401 forlægget fra 2018, som MagaCin havde fornøjelsen af at teste samme år.

Fra pendling i byen til weekendens udforskninger er de nyeste Vitpilen og Svartpilen modeller designet til at tilbyde en altid sjov, mindeværdig og dynamisk køreoplevelse.
Ombord på disse nye maskiner kan både unge og erfarne kører undslippe det ordinære
.”

Sådan fortsætter Husqvarna beskrivelsen af nyhederne, hvor et helt nyt trellis-stel bevarer Vitpilen- og Svartpilen-modellernes smidighed, med en ny letvægts aluminiums bagsvinger og WP affjedring på alle maskiner, der sikrer forudsigelig håndtering.
De nye 2024-modeller har fået øget akselafstand, det tidligere nævnte nye stel og tillige revideret sædehøjde, som i forening optimerer kørslen i sving og samtidig bevarer stabiliteten.
Vitpilen-modellerne nyder desuden godt af nye styr samt ny instrumentering, WP affjedring er standard, og drivværk i den nye 2024-serie er en nyudviklet og mere kompakt EURO 5+ kompatibel familie af motorer med forbedret vægtfordeling.
Derudover har gearkasserne fået en tidssvarende overhaling.

Se de såkaldt tekniske highligths Husqvarna selv fremhæver nedenfor.

  • New frame and swingarm that accommodate the new engine with off-centre rear suspension
  • New 5” bonded glass TFT display (5″LCD display on Svartpilen 250)
  • Open cartridge front fork (big piston fork on Svartpilen 250)
  • A premium paint finish with overcoated decals
  • Low seat height of 820 mm
  • Cornering ABS (dual-channel ABS on Svartpilen 250)
  • Easy Shift and connectivity features as standard
  • LED headlight with positioning light ring (without positioning light ring for Svartpilen 250)
  • Spoked 17” wheels with premium Pirelli Scorpion Rally STR tyres (Svartpilen 125 and Svartpilen 401)
  • Cast aluminium 17″ wheels with 6-spoke aero design and premium Michelin Power 6 tyres (Vitpilen 125 and Vitpilen 401)

Ingen præsentation af nye motorcykler uden tilhørende video kunne man fristes til at sige, og Husqvarna er ikke et mærke der falder igennem i den henseende.
Se først den officielle præsentationsvideo for 2024 Vit- og Svartpilen 401 nedenfor.

Man kan vist roligt sige, at al form for teknisk information glimrer ved sit fravær i videoen herover, og at der fokuseres mere på stemning tilsat lidt sjov og ballade i opfordringen til at bryde dagligdagens trivialiteter i sædet på en Husqvarna 401.

Sådan forholder det sig også med præsentationsvideoen for de nye Vitpilen og Svartpilen 125, men med den lille forskel, at seerne her opfordres til at flygte fra det ordinære.

En video med Svartpilen 250 har Husqvarna desværre ikke delt, men vi kan fortælle, at Husqvarna Vitpilen 401 og Svartpilen 401 er udstyret med en 399 cc enstamper, der leverer 45 hk.
Vitpilen 401 og Svartpilen 401 har derudover flere tekniske ligheder som eksempelvis cornering MTC, flere køremodes, justerbar WP affjedring, ByBre bremser og nedlægnings sensitiv ABS fra Bosch.
Easy Shift technology tilbyder koblingsfri gearskift, begge har et såkaldt 5” bonded glass TFT display, og både Vit- og Svartpilen er udstyret med 17″ hjul i begge ender.

Om Husqvarna Svartpilen 250 lyder det, at modellen kombinerer en lettere 249 cc enstamper (som leverer 32hk) med et nyt letvægtsstel, aluminiumsbagsvinger og en opret førerposition.
250’eren er ligesom 401 serien udstyret med WP affjedring, ByBre bremser, Bosch dual channel ABS, og er forsynet med støbte aluminiums forgaffelbroer, der er unikke for netop den model.
Derudover har modellen fået nyt 5″ LCD-display i instrumenteringen, og 250’eren er udstyret med 17″ støbte aluminiumsfælge.

Den encylindrede 125cc motor i Husqvarna Vit- og Svartpilen 125 leverer 15 hestekræfter, og disse modeller er lige som de større søskende udstyret med WP affjedring, ByBre bremser og har også nedlægningssensitiv ABS fra Bosch.
For lige netop disse modeller fremhæves kompatibiliteten med A1-kørekort, og der rundes af med, at disse mindste pile i koggeret er fornemt designet til en ny generation af yngre motorcyklister.

Ifølge pressemeddelelsen bliver Husqvarna Vit- og Svartpilen tilgængelig fra Februar 2024 hos autoriserede Husqvarna forhandlere.
Om man er til en pil fra Husqvarna i størrelse 401, en 250’er hvis den kan opdrives eller en 125, og i givet fald i hvilken farve, kan man formentlig få lidt assistance til at hitte ud af, ved at tage et kig på de modeller, som lige nu kan ses på Husqvarna’s website.

Følge nedenstående links for at læse mere om de enkelte modeller, hvor Svartpilen 250 desværre lige som i dagens præsentationsvideoer også excellerer ved sit fravær.
Husqvarna Vitpilen 401
Husqvarna Svartpilen 401
Husqvarna Vitpilen 125
Husqvarna Svartpilen 125

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start