Nu skal der sælges

Det er nu motorcykelsalget eksploderer
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hvis du vil sælge motorcykel er det nu arbejdet skal gøres. Tidspunktet hvor køberne søger motorcykler, er langt tidligere på året end før antaget.

Ifølge statistikkerne begynder kommende motorcyklisters købssøgninger allerede mellem jul og nytår. Denne tendens stiger derefter konstant, for så at toppe i uge 14.

Tidligere troede man midtforåret, altså uge 18-20, var der søgninger på brugte og nye maskiner toppede, men det er 4-8 uger tidligere, der er mest interesse omkring søgninger og køb af motorcykler.

Dette er også en af grundene til en sen vinter betyder meget for motorcykelbranchen. I 2010 ville vinteren ikke slippe sit tag i Danmark, hvilket betød motorcykelsæsonen aldrig rigtig fik startet.

Skal du sælge er det altså nu og frem mod uge 14 køberne skal bearbejdes. Og så skal sælgerne håbe på et tideligt forår. Er du køber er det også nu udvalget er størst.

Se billedet af seneste års statistik fra www.123mc.dk omkring MC søgninger. Det hele topper 1. uge i april.

Desværre er www.123mc.dk en ung MC salgsdatabase så statistikken kan kun baseres på 2010 tal.

God handel.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar