Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykelsalget overrasker i 2013

Brugte motorcykler slår rekorder, men også nye motorcykler sælger flot i 2013

Tommy Rønn
11/04-2013 kl. 17:15

Registrerings-statistikkerne er efter uge 14, langt over seneste års salgstal. De brugte sælger rigtig godt, men nu fortæller de seneste tal, at også nye motorcykler sælger flot.

Flertallet spåede 2013 som endnu et år med fald i nysalget af motorcykler. Det er ikke sket, trods en utrolig langsom start på sæsonen, med sne og kuldegrader langt ind i april. Faktisk er nysalget i 2013 til dato, på niveau med 2012.

Honda har haft en helt fantastisk start på sæsonen. Honda's salgstal målt i nye enheder, er over 35% bedre end i 2012. Ingen tvivl om Honda's modeller til de nye kørekort-kategorier, hvor Honda har et stærkt modelprogram, har haft indflydelse på årets salgstal. Mange maskiner er nemlig solgt til landets køreskoler.

Honda forfølges skarpt af Yamaha, Kawasaki og BMW. Kun 10 maskiner skiller de tre duellanter. Til dato har Yamaha trukket det længste strå blandt de tre.

Efterfølgerne kommer sandsynligvis nærmere Honda´s dominans, når køreskolesalget er overstået.

Spændende at følge salgstal for nye og brugte motorcykler i 2013. Noget tyder på ny optimisme, og 2013 ligner nu året efter motorcykelsalgets lavpunkt.

Top 5 salgstal nye motorcykler 2013 uge 1-14:

#1 Honda – 100 stk

#2 Yamaha – 60 stk

#3 Kawasaki – 59 stk

#4 BMW – 50 stk

#5 Harley – 20 stk

#5 Suzuki – 20 stk

Skriv et svar