Motorcykel-udstilling på Sjælland i 2016 - Roskilde
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykel-udstilling på Sjælland i 2016

Sidste weekend i februar skal Østdanmark se motorcykler
Webmaster
06/11-2015 kl. 16:30

Sidste weekend i februar, d. 27.-28., skal motorcyklerne for alvor vises frem. Alle bosiddende i Østdanmark er blevet snydt længe nok, og i 2016 bliver det også østdanskernes tur til at lugte lidt benzin inden sæsonstart.

Mens jyderne det seneste år har fået tilbudt at se motorcykler i Aarhus og Herning, er der intet sket for de mange motorcykel-interesserede øst for Storebælt, men i 2016 får Østdanmark altså også muligheden på egen boldbane.

Det bliver domkirkebyen Roskilde der ligger lokaler til en sådan forhandlerudstilling af motorcykler og udstyr. Placeringen er optimal, da alle på Sjælland kan nå Roskilde med tog. Alle fra København kan endda nå frem til udstillingen på under 20 minutter med offentlig transport. Udstillingsområdet er placeret med rigelig gratis parkeringspladser til alle der måtte ønske at besøge udstillingen i bil.

Udstillingen bliver en ren udstilling. Det betyder intet salg eller kræmmermarked, men fremvisning af de mange muligheder der tilbydes nutidens motorcyklister. Både når der tales motorcykler og udstyr.

Åbningstider:

Lørdag d. 27. februar: 09.00-18.00

Søndag d. 28. februar: 10.00-16.00

Pris:

Voksne 100 kr.

Børn u. 12 år. Gratis

Yderligere information følger straks vi opdateres på MagaCin. 

Del med en ven

0 personer snakker om “Motorcykel-udstilling på Sjælland i 2016

  1. Sidst der mc udstilling i Herning var der også i udstilling Tappehallerne Kbh. Så det er vist begge sider, der trænger til en udstilling (med god plads). Hvilket der så sker i år 🙂

  2. Østdanmark og østdanskere……??….ha ha det kan da kun være skrevet af en jyde, hvorfor ikke bare skrive, at udstillingen er i Roskilde? Jyder og sjællændere…..ha ha tag det nu roligt jyder I er da gode nok . Glæder mig til den udstilling og kommer der en i Jylland, så skal jeg også se den.

    Hilsen en østdansker

  3. Der kommer noget biludstilling der også indeholder motorcykler i Herning i starten af februar. Mener den hedder Life On Wheels. Så motorcykel-danmark kan godt klappe i hænderne for 2016. Så forkælede plejer vi ikke at blive.

  4. 100 kr for at få lov til at gå ind i en butik og se hvad virksomhederne gerne vil sælge til dig (og tjene på)

  5. Jeg giver gladeligt 100 kr. for at føle mig som en lille dreng i en kæmpe slik butik 😉

    ps. Der skal jo også betales en nok pæn pris for leje af haller etc.

  6. Åh joy-ride hvor er du dejlig dansk. Vi vil det hele men ikke betale en skid. Så bliv sgu da væk og hold dine tåbe tanker for dig selv. Vi er nogen der gerne betaler for sådan en udstilling.

  7. Kan til dels godt forstå Joy-Ride, hvis der er tale om en udstilling, hvor forhandlerne bare flytter deres maskiner fra salgslokalerne, ud i en stor hal.
    Hvis de derimod for nogle 2016 nyheder med, og kan lave nogle messetilbud på udstyr osv, så bliver det jo pengene værd.

Skriv et svar

Giver børn en ny start