Michelin taber dæk-krigen

Desværre for os forbrugere, er der stor sandsynlighed for at Michelin kommer agterud i forhold til konkurenterne, når nye superdæk skal opfindes
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er udmeldingen om at VM racerkørene næste år kun må bruge et mærke, der må være et hårdt slag for den franske dækfabrikant. Der er nemlig næppe nogen tvivl om at Bridgestone løber med denne kontrakt, hvorefter Michelin helt er forsvundet fra roadracing på topplan.

Uden topkørene som testere for en producent, er det næsten umuligt at følge med i udviklingen. Derfor er denne nye situation meget uheldig for franskmændene.

Det hele startede for tre år siden, hvor Michelin var toppen inden for motorcykeldæk. Verdensmesteren tabte slidbanen under kørslen, og blev efterfølgende aldrig rigtig glad for dækmærket igen. Senere forlangte de absolut bedste kørere at få maskinerne monteret med Bridgestone.

Også blandt gadedæk havde Michelin tidligere tårnhøj status. Senest har andre producenter vist samme, eller bedre egenskaber i deres dæk, ifølge diverse tests.

Indenfor bilerne har Bridgestone også stjålet toppen fra Michelin. Formel 1 kører nu alle på det japanske dæk mens Michelin er helt væk.

I vores tidsalder er der er ikke mange minutter fra gigantisk succes til langt mindre anerkendelse.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar