Michelin patenterer "bakgear" til MC - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Michelin patenterer “bakgear” til MC

Michelin patenterer hjælpesystem til små personer
Steffen F. Olesen
21/01-2021 kl. 11:17

Er du vertikalt udfordret, kender du sikker til problematikken med, at skulle manøvrere motorcyklen runde med fødderne i en snæver vending.
Også det at skulle vende motorcyklen selvom man står ved siden af den, kan være en udfordring for nogle.

Undertegnede har aldrig formået at snige sig over 180cm på doktorens målestok, og har gentagende gange oplevet, at det kan være en udfordring at skubbe store motorcykler med et højt tyngdepunkt tilbage mens jeg stadig er placeret i sadlen.

Det problem har den anerkendte dækproducent Michelin valgt at tage fat i, med en forholdsvis lille anordning, som umiddelbart ligner noget der kan eftermonteres.

Systemet fungerer på den måde, at en motor som indeholder sit eget Li-ion batteri samt tre valser, er pakket ind i et diskret hus, som når det er monteret, ligner nutidens nummerpladeholdere. Måske kunne man endda integrere en nummerpladeholder i systemet.
Motoren kan med hjælp fra valserne, dreje motorcyklens baghjul både frem og tilbage, og herved gøre det nemmere for mindre motorcyklister at tumle rundt med høje og tunge maskiner.

Motoren kunne befinde sig under en anordning som denne

Motoren er en 3,6v enhed, hvilket skulle være nok til, at kunne generere to til fire Newtonmeter.
Det kommer altså på ingen måde til at gå stærkt, men der er kraft nok til, at kunne skubbe på selv de tungeste motorcykler.

Det fremgår ikke af patentet om eller hvordan valserne gør sig fri af dækket under kørsel, og ej heller om systemet indeholder en solenoid som tillader rullerne at gå i friløb.

Systemet er hverken hightech eller på nogen måde super fancy, men nogle gange er simple ting bare super praktiske.
På tegningerne ser beslaget, som monteres ved den bagerste stikaksel, da heller ikke specielt yndefuldt ud, men mon ikke et færdigt produkt ville få en sådan finish, at man vil kunne være bekendt at eftermontere det.

Er du typen som ikke synes, at nummerpladeholdere der er monteret på modeller som eksempelvis Yamaha MT-09 er super flotte, så har Michelin skam også en løsning til dig.
På tegningen herunder ser vi nøjagtig samme princip, bare hvor motor og valser er monteret mellem hugger og baghjul.

Valser og motor ved hhv. 12 & 31.

Patentets skrevne del nævner også hvordan man kan montere systemet på forgaflen, og derved overføre drivkraft til forhjulet, men beskriver samtidig hvordan vibrationer gør, at det smarteste helt klart vil være at gå med den bagerste løsning.

Igen en idé og et patent som på ingen måde er sikkerhed for et produkt der bliver sat i produktion, men her har vi altså et koncept som uden tvivl vil kunne bygges videre på, og som sagtens kunne være at finde på hr. og fru. Danmarks motorcykler i fremtiden, uanset om det bliver en løsning til eftermontering eller ab fabrik.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start