Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

KTM salget stiger

Verden bliver mere og mere orange som dagene går.

Steffen F. Olesen
14/09-2019 kl. 06:00

Verden over stiger salget fortsat af KTM og KTM-ejede Husqvarna. Under vingerne af deres moderselskab – KTM Industries AG – overgår det totale salg i den første halvdel af 2019 sidste års salg i samme periode med 7 procent. Samlet set har koncernen i år solgt 115.318 KTM-motorcykler og 20.393 Husqvarna’er.

Den kvartale omsætningsrapport viser at deres europæiske markedsandel ligger stabilt på 11,4 procent, og selvom salget ikke er lige så stort i Amerika, er det alligevel lykkedes KTM at hæve deres markedsandel fra 8,4 procent til 9 procent på de kanter. Det lyder ikke af meget, men størrelsen af landet taget i betragtning, må det alt andet lige give en sjat på bundlinjen.

Samtidig er deres markedsandel i Indien steget markant. I udgangen af juni sidste år sad KTM på 4,3 procent af Indiens marked, men i samme periode i år lød andelen på 6,8 procent. Og det på trods af at det samlede motorcykelsalg i Indien i år er faldet sammenlignet med sidste år, så det bliver spændende at se hvad der sker, når resultatet af KTM og Bajaj’s elektriske samarbejde ruller ud på det indiske marked i 2022.

Oven i den positive fremgang har KTM Industries AG også annonceret at, de vil ”re-brande” dem selv. Den øverste ledelse har besluttet, at skifte navn til Pierer Mobility AG i nærmeste fremtid. Dette gøres hovedsageligt for ikke at sætte nogle mærker over andre internt i koncernen.

“KTM Industries AG Group is Europe’s leading manufacturer of “powered two-wheelers”, producing in series all drive technologies, from combustion engines to electric motors. Under the umbrella of the KTM Industries-Group, upcoming brands such as “Husqvarna Motorcycles”, “Husqvarna Bicycles” and “Raymon” and the component brand “WP”, appear alongside the core brand “KTM”; these emerging brands are becoming increasingly important, especially considering the developments in the e-mobility sector. Therefore, the Executive Board of KTM Industries AG has taken the decision to rename the parent company of the group into PIERER Mobility AG – without naming a single brand – and thus to express the strong role of the majority shareholder in the name of the company. The relevant resolution will be taken during an extraordinary general meeting held this autumn.”

Kilde: www.ktm-industries.com

Skriv et svar