Tiden for testkørsel - Kontoret tyndt befolket - MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kontoret tyndt befolket

Tiden for testkørsel er begyndt
Webmaster
11/04-2011 kl. 10:30

Skribenterne og studieværterne er sendt ud af huset. Nu hviler tiden for den massive arbejdsbyrde tungt over MagaCin.

Carsten er i disse timer nede og få fremvist Suzuki nyheden GSR750. Nyheden kommer til Danmark som testmaskine primo maj, hvor MagaCin kører regulær test på GSR750. Dette betyder præsentation snarest vil være at finde her på siden, og i vores næste TV-program. Fuld test vil komme senere på web og i juni TV-programmet.

Tommy pakker lige nu og skal til Silverstone hvor de nye Bridgestone BT016PRO skal fremvises. Disse dæk vil også være at finde i næste TV-program samt snarest her på siden.

Michael er ved at planlægge testtur til Kroatien på MC. Derfra vil der komme en komplet rejsebeskrivelse fra vores erfarne globetrotter. Michael vil i en uge køre europas billigste ferieland tyndt, så i kan få nogle ideer til jeres motorcykel-ferie. Er MC-ferien ikke booket endnu, så vent og brug Michaels tur som inspiration. 

Del med en ven

0 personer snakker om “Kontoret tyndt befolket

  1. Michael: Glæd dig!

    Kroatien er et rockerfedt land for motorcyklister! Især hovedvejen langs den dalmatiske kyst er et must for bikere: Med meget få undtagelser gode, velholdte veje – og hovedparten af trafikken er flyttet op på motorvejen længere inde i landet, så man har vejen for sig selv; kun omkring de større byer er der lidt tæt trafik. Dog skal man være forberedt på at i højsæsonen om sommeren flokkes alle ude ved vandet, så den bedste tid er på begge sider af juni-juli-august.

    Vejen går mestendels helt ude ved vandet, så udsigten er helt fantastisk. Man kommer gennem den ene romantiske fiskerby efter den anden, hvor man kan spise friskfanget sea food med lækkert tilbehør. Der sælges appelsiner, clementiner og mandariner ved vejkanten.

    Imellem byerne veksles der mellem nåletræsskove, badestrande og bjerge.

    Overnatningsmulighederne er vidtspændende – og priserne er rimelige. De fleste steder tager mod Euro og kreditkort, hvis man ikke lige har nok af den den lokale valuta, Kuna. Der er også større byer med et livligt ude-, aften- og natteliv, f.eks. Rijeka, Zadar, Split og Dubrovnik. Alle yngre kroater taler mindst et hovedsprog, f.eks. engelsk eller tysk.

    Vejret er fantastisk; middelhavsagtigt, selvfølgeligt, dvs. tørt, solrigt, varmt – men man kan rende ind i regnbyger, i uheldigste fald i dagevis.

    Men ruten er den vigtigste: Hundredvis – gentager: hundredvis – af sving og kurver, hvor man virkelig kan få honet sine evner udi svingkørsel.

    Ruten langs vandet fortsætter ind i Montenegro, hele vejen til – og igennem – Albanien, hvor det dog bliver noget mere barskt og uopdyrket. Men det har også sin charme. – Ellers kan man stikke over bjergene i Montenegro og gennem Kosovo og Makedonien til Grækenland; alle lande som er skabt til motorcyklister som ikke kan få udfordrende bjergkørsel nok.

Skriv et svar

Giver børn en ny start