Køb motorcykler NU !

Øget MC-salg betyder frigivelse af supernyheden
Anslået læsetid: 0 Minutter

Endelig har BMW cheferne bekræftet en supersport 600 på tegnebordet. Rygterne har svirret længe, specielt efter BMW opkøbte utallige domains kaldet s600rr. Både s600rr.de, s600rr.com, ja selv s600.dk har de opkøbt. Beviset findes her.

BMW er altså klar, men har aldrig bekræftet den kommende nyhed, men det har de nu. BMW Chefen Hendrik von Kuenheim har nu fortalt at en supersport 600 ligger klar i kulissen, men er endnu ikke frigivet grundet afmatningen på tohjulsmarkedet. Straks der igen åbnes for noget mere salg, trykkes på de sidste knapper, og s600rr produktionen startes op.

BMW vil altså vente med opstarten af nyheden til motorcykler igen kan sælges. Klogt nok, hvis man også ønsker at tjene penge på motorcykelproduktion.

Derfor. Køb motorcykler nu, for denne nyhed bliver garanteret en der sprænger markedet. Bare husk hvad s1000rr gjorde ved de japanske litermaskiner.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Køb motorcykler NU !”

Skriv et svar