Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki med kompressor

Trykfødning - Den nye mode i motorkonstruktion ?

Tommy Rønn
05/12-2013 kl. 00:30

Denne motor er netop blevet fremvist på Tokyo Motorshow. Det specielle ved motoren er det der befinder sig bag det lille dæksel med Kawasaki´s logo. Dette er en kædetrukket kompressor.

Det kommer ikke som nogen overraskelse at Kawasaki tumler med et kompressor-projekt. Som det kan ses på billederne, indleverede Kawasaki en patentansøgning ultimo 2011 på netop en kompressorløsning.

Kawasaki har erfaring med trykfødning på deres motorer. Den kraftigste Kawasaki vandscooter benytter en turboladet ZZR 1400 motor, som grundet trykladningen yder hele 300 hk.

Det gode ved trykforøgelse med kompressor er, at en kompressor ikke leverer den tøven der findes i turbomotorer. Derfor er en kompressor mere egnet til motorcykler.

Vi tror ikke der kommer til at gå lang tid før vi ser en Kawasaki motorcykel med kompressor. En ZZR 1400 med 240-260 hk lyder som det oplagte for KHI.

Skriv et svar