Kan den slå amerikanerne og englænderne på hjemmebane? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kan den slå amerikanerne og englænderne på hjemmebane?

Er Royal Enfield 350 Classic i seneste aftapning med nyt hjerte men med samme hjerteslag i stand til at vippe Harley-Davidson og Triumph af pinden?
Jesper Mikkelsen
02/09-2023 kl. 09:46

Hvis man vil sælge rigtig mange motorcykler, så er det nok ikke helt tosset, at forsøge sig på det gigantiske indiske marked.

Populære udlændinge
Harley-Davidson lancerede som bekendt i sidste måned den nye X440 i Indien, der i løbet af en enkelt måned blev bestilt i 25,597 eksemplarer, og engelske Triumph gjorde ligeledes måneden før med stor succes gjort sit indtog på det indiske marked med den nye Triumph Speed 400, hvor de indiske kunder på blot 10 dage bestilte hele 10.000 eksemplarer.
Det bliver interessant at følge, om både amerikanerne og englænderne kan erobre seriøse markedsandele fra Royal Enfield i dette segment, og om den nye Royal Enfield Classic 350 kan sælges i tilsvarende antal på samme korte tid.

Lidt besynderlig lancering
Nej, det blev desværre ikke som vi gættede på i 2024 nyheder som med sikkerhed præsenteres i September en hel stribe nyheder indiske Royal Enfield præsenterede i går, og den officielle afsløring af en enkelt nyhed forløb lidt sporadisk via flere forskellige kanaler på varierende tidspunkter, og fulgte vist ikke helt den officielle nedtælling til begivenheden.
Men da gårsdagens lancering udelukkende var for den nye Royal Enfield 350 Classic, så kan vi forventeligt se frem til flere afsløringer af nyheder fra Royal Enfield i den kommende tid.
Og det er vel egentlig ikke så tosset endda.

Den officielle pressemeddelelse som ledsager præsentationen af den nye Royal Enfield Classic 350 er ikke specielt omfattende, men det står dog klart, at Royal Enfield 350 er genfødt med en række tidssvarende opdateringer, som et nyt stel og en nyudviklet 349cc motor med frit oversat “et ny hjerte med samme hjerteslag” der er udstyret med balanceaksel, og som også findes i de nyeste udgaver af RE Meteor 350, og RE Hunter 350.

Derudover oplyser inderne om, at Royal Enfield 350 i nyeste aftapning er udstyret med dual channel ABS, et nyt fuldt sæde så der kan medbringes passager, en ny triangulært opsat instrumentering med en blanding af digitalisering og analoge instrumenter i skøn forening, og et USB stik ved venstre sides håndtag, så mobiltelefonen kan oplades under farten.

Ny instrumentering på Royal Enfield 350

Royal Enfield fremhæver følgende for den nye Royal Enfield 350 Classic.

  • New Engine
  • New Chassis
  • Dual Channel ABS
  • All-New Seat
  • Updated Instrument Cluster

Den nyeste version af Royal Enfield 350 Bullet er tilgængelige i tre forskellige udgaver, hvor basismodellen fås i farverne Military Black eller Military Red uden pinstripes og med forchromet udstødning, i en lidt mere bekostelig udgave i farverne Maroon og Black med gyldne pinstripes og forchromet udstødning, og i den mest eksklusive Black Gold version med sort udstødning.

I forbindelse med lanceringen af nyheden har Royal Enfield naturligvis også delt en officiel præsentationsvideo, som kan ses umiddelbart under dette afsnit.

Royal Enfield motorcykler er særdeles populære i Indien, og videoen herover har i skrivende stund allerede knap et par millioner visninger.
Priserne på det indiske marked er allerede frigivet, og det bliver interessant at se, om den danske importør lige som for den foregående 350’ers vedkommende også denne gang kan holde priserne en snas over 60.000.
Den essentielle information holder vi naturligvis vores læsere opdateret på, når både leveringstidspunkt og prissætning i Danmark er kendt, og indtil det sker, så kan interesserede fornøje sig med at læse mere om den nye Royal Enfield 350 på Royal Enfields internationale website.

Det bliver lidt interessant at følge, om den nye Royal Enfield 350 bliver lige så populær på det indiske marked, som de nye konkurrenter fra Harley-Davidson og Triumph.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start