Kære politikere - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kære politikere

Rapporten fra havarikommisionen skaber hysteri
Tommy Rønn
01/12-2009 kl. 07:45

Havarikommisionen (HVU) konkluderer at der i hvert tiende trafikdødsfald er en motorcykel indblandet. Der er 2.000.000 biler i Danmark, og kun 130.000 motorcykler. Altså burde det max være hvert 15. trafik-dødsfald der involverer en motorcykel. Alt for mange motorcyklister dør.

De konkluderer også at der i 2/3 af ulykkerne, der involverer en modpart, manglede ordentlig orientering fra billisten. Det kan motorcyklisterne vel ikke belastes yderligere for. De betaler jo allerede den største pris.

Det kan vel ej heller komme som nogen overraskelse at motorcyklister er mere udsatte end billister ved uheld. Derfor taber motorcyklisterne typisk når uopmærksomme trafikanter leger trafikalt kis-pus.

Der er faktisk intet nyt i HVU rapporten, men endnu engang læses og tolkes den slags helt som politikerne ønsker det.

Straks efter offentliggørelsen er minister Lars Barfod igang med den typiske populistiske reaktion. Se mig, jeg gør noget ved problemet. Trist vores folkevalgte ikke tager en dyb indånding og nærlæser før de reagerer. Barfod er klar til kraftige trafikale stramninger omhandlende motorcyklerne. Som kun få motorcyklister ønsker. Hvad med billisternes opmærksomhed?

Også havarikommisionen råber om krav. F.eks hastighedsbegrænsning af motorcyklerne. Med en sådan anordning bliver det med garanti spændende af fejltolke en overhaling, når maskinen ikke kan accelerere forbi det ønskede… BANG.

At de også konkluderer at motorcyklisterne mangler evner, kører for hurtigt og til tider er berusede når de kører, er pokkers uheldigt. Dette kan og skal vi selv gøre noget ved.

Generel opmærksomhed og forbedrede køreevner fra alles side, er vist det eneste der skal til. Alle ønsker jo en 0 dødsfaldsstatistik.

Læs hele rapporten her.

Er du intereseret i hastighedsplombering og andre tvungne sikkerhedsordninger på din motorcykel?

Del med en ven

0 personer snakker om “Kære politikere

  1. Når nu 2/3 af ulykkerne skyldes manglende orientering fra bilisterne, var det så ikke et sted at sætte ind. Det er jo meget sjældent man ser en mc fører der taler i telefon( ved godt at man kan få håndfrie sæt) tilgengæld ser jeg dagligt bilister, der har super travlt med telefonsamtaler. Hvad nu hvis man skærpet lovgivning på det område, samtale=betinget frakendelse af kørekort.

    Jakob Witthøft

  2. Personligt synes jeg bare at folk skal være lidt mere opmærksomme i trafikken både motorcyklister og billister.

  3. Jeg syntes der er nogle positive ting der bør hives frem fra den rapport (har kun læst resumeet jvf. linket).

    1) Foreslag til at det lovliggøres at MC kører med langt/kraftigere lys i dagtimerne for at blive set. 2) Anbefaling til kommunerne, at de skal gennemgå mindre veje med MC briller – trær, kanter mv. Det er da, i mine øjne positivt.

    Så er der igen hele diskutionen omkring vest/ikke vest, den er der jo både for og imod. Måske man skulle kigge på at give stats-tilskud til MC sikkerhedsudstyr – her tænker jeg på neon-farvede dragter, airbag i dragter, hjelme med højre standsrder ol. og dermed gøre det mere attraktivt for MC folket at tænke i sikkerhed.

    Ud over det, skal man også kigge på bilisternes adfærd i trafikken. Jeg kører selv mange kilometre i bil hvert år, og ser mange former for underlig opførsel på vejene. Jeg syntes at specielt hen over de sidste 5-6 år, har adfærden ændret sig markant i forhold til hvordan folk opfører sig på vejene. Ved ikke om kampagner i stil med de australske vil hjælpe (http://www.youtube.com/watch?v=ObeFgvc8ysQ). De kunne såment godt vises i DK og sagten bruges idemæssigt med biler også.

    Eller måske man bare skulle gøre sådan her : http://www.youtube.com/watch?v=sUvUo79LG_c

  4. jeg tror vi skal have fat der hvor man får kørekort… Hvad nu hvis man skulle have et mc kort for før man fik bil. For jeg føler at man har meget mere indblik i trafikken når man har kørekort til flere ting, man ved hvordan de forskellige ting regere..

    Og Så måske ligger mere vægt i kørekurser. For når de ikke vil passe på os så er vi jo nød til at passe på dem…..

    "Motorcykellister dør ikke, de bliver dræbt…"

  5. Dejligt at rapporten kom… havde dog nok forventet noget mere… Men som Tommy skriver – så bliver sådan noget vel lavet, således at politikkerne kan tolke det efter behag – og det kan vi så også… Så vi er ikke rigtigt kommet længere… :o(

  6. Den rapport er jo alligevel glemt af alle andre end os herinde og andre mc fora xD

  7. Rapporten var jo længe ventet. Den aflivede jo også nogle myter omkring uheldene (alder, passager,grupper og forveksling med knallert). Større synlighed er nok det sted, som vil give mest. Kunne det tænkes at man kunne give mc-er et anden type lys, for man ser jo ikke så meget et fast hvidt punkt som hvis det var anden farve eller noget der pulserede, det er jo forandring man ser og ikke noget stationær.

    Ps. Jeg ville nu også gerne selv have en med ABS

  8. nu snakker de om at begrænse hastigheden, noget der har undret mig, at en 18 årig kan købe en eller andet voldtunet peugeot med 220 hk og køre den ganske lovligt.

    Hvad med at inføre max. antal HK til nye billister? Hvorfor er det kun MC folket det skal gå ud over?

    Guderne skal vide mange af dem kører og tror at de kan køre bil bedre end Jason Button og samtlige danske politifolk

Skriv et svar

Giver børn en ny start