Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kære politi, vær dog ærlige

75 nye fotovogne indtager danske gader og veje

Tommy Rønn
29/01-2015 kl. 15:15

Politiet praler af 75 nye fotovogne, der skal indtage de danske gader og veje. Det betyder politiet nu råder over 100 fotovogne til hastighedskontroller. Altså en stigning fra ca. 25 fotovogne, til ca. 100 fotovogne.

Ifølge chefen for Rigspolitiets Færdselscenter, Frank Mathiesen, skal alle disse nye fotovogne sænke antallet af dræbte i trafikken. Men er dette den nøgne sandhed, eller ligger andet bag denne massive investering i flere fotovogne?

Ifølge statistikken over de seneste 10 års færdselsuheld er både antal dræbte, antal personskader og samlet antal færdselsuheld jævnt faldende, så alt går i den rigtige retning. Også uden en stor mængde fotovogne.

Politiet glemmer også at fortælle at de fleste eneulykker, der ender med dræbte, sker for unge mennesker på afsidesliggende veje. Netop der hvor fotovognene ikke står. Så sandsynligheden for hastigheden sænkes på disse veje grundet fotovogne er minimal.

Flere eksperter vurderer at de mange nye fotovogne ingen indflydelse får på antal dræbte i trafikken.

Hvad politiet glemmer at fortælle til de mange journalister der interviewer omkring de nye fotovogne, er en forventet øget indtægt til staten på 600.000.000,00 kr. årligt. Mon ikke den massive investering nærmere skyldes flere penge i statens afgifts og bødesystem end antal trafikdræbte ?






0 personer snakker om “Kære politi, vær dog ærlige

  1. Sæt 100 flere vogne ind og drop registrerings afgiften på biler og mc. Så går regnestykket sikkert lige op.

  2. 1. Det er nu ikke en hemmelighed at indtægterne forøges med ca 600 mio kr. Det har været fremme før.
    2. Den største del af stigningen forventes at skyldes, at det nu er ejeren af køretøjet det bliver bødeansvarlig.

  3. Jeps, danske billisters retssikkerhed bliver sat over styr til fordel for ussel mammon; utroligt at det i et retssamfund kan lade sig gøre at give ejeren af et køretøj bøden uanset hvem der så førte køretøjet og så lade det være op til vedkommende selv at bevise sin uskyld.

  4. Det er gået helt amok for vores kære folkevalgte politikkere. Nu blir den endnu nemmere at hive penge op af borgernes lommer. Overvågningssamfundet er ved at være så optimeret at vi som borgere er ved at miste vores rettigheder. Det er ikke antallet af fotovogne der er problemet, men det faktum at nu skal politiet ikke længere bevise hvem føren af køretøjet er men blot sende bøden til ejeren af køretøjet. Dette så længe at en eventuel hastighedsoverskridelse er mindre end 30%.

    Det bliver spændende at se hvad borgerne stille op, når datteren låner farmands bil og bliver fotograferet af en fotovogn. Hvorefter farmand så får tilsendt bøden med billede og oplysinger om tid og sted. Et andet eksempel er når farmand har din bil til service på et værksted og en frisk lærling under en prøvetur bliver fotograferet af en fotovogn. Så får farmand som ejer bøde og skal nu selv igang med at finde den friske lærling og få ham til at betale bøden.

    Det er helt grotesk at man sådan med eet slag ændrer principperne for borgernes retsikkerhed blot for at gøre politiet arbejde lettere. For slet ikke at tale om at politiet de seneste mange år jo nærmest blot er blevet en underafdeling af skattevæsenet. Told, skat og politi kunne godt være en som samme etat.

    Men som altid, når vores kære politikkere tager røven på os, så gør vi ikke en skid. Vi får det som vi fortjener. Vi er blevet en nation af dumme får, der løber hovedløst rundt. Tag jer dog sammen og gør en forskel ved næste folketingsvalg. Politiet gør også en forskel hver dag med deres nye fotovogne. Mener de selv.

  5. de skulle hellere bruge penge på de motorcykler de fjernede fra betjæntene, så de skulle dele.
    75 mc på vejene konstant, så kan man sku se en effekt.
    det er jo en slags rullende vejskilt.
    det andet luskeri med at gemme sig bag et træ, er for nemt, men det giver gode penge

  6. Helt ærligt, bor i en lille by hvor der aldrig kommer en fotovogn, med det resultat at vi springe for livet mange gange, da alt for mange biler og MC'ere kører meget hurtigt. Hidtil har det været nedprioriteret
    da der er en chikane, (som en lastbil klarer uden a røre bremsen), en lille hurtig kontrol her ville gøre livet mere sikkert for mange, men resultere i en ny køreprøve for mange trafikanter
    Der er en hemmelig måde hvorpå man undgår fartbøder……. overhold grænserne.
    Er ikke selv nogen engel, kører vel 50.000 km i bil og 10.000 på MC om året, men kører ikke for hurtigt i byerne, man ved aldrig hvornår der kommer et barn! Tænk lige over det.
    Det går godt 999 gange, nummer 1000 = ulykke og skadet barn/person, hvordan vil man have det med sig selv hvis man kører et barn ihjel???? Et meget uhyggeligt spørgsmål, der for alle er et mareridt, men desværre for nogen en realitet de må leve med.
    Så stop dog den hylen over kontrollerne, antallet af ulykker skal fortsat ned. Det man kunne protestere mod er at byskilte kommer længere og længere ud fra byerne, mærkelige hastighedsgrænser på større veje o.s.v. Skal der stilles spørgsmål, kunne det være om det er moralsk at politikkerne budgetterer med
    øgede indtægter fra bøder.
    Ønsker jer alle en god sæson, uden bøder

  7. Tommy P. Det er da helt iorden at man udføre trafikkontrol og for sat en stopper for de bilister og motorcyklister der blæser højt og flot på hastighedsbegrænsningerne. Hvis det var målet at få fat i dem, så er det vel ikke nødvendigt at stå med en fotovogn i et industrikvarter klokken tre om natten og fotografere alt og alle der kører for hurtigt, netop fordi at en hastighedsbegrænsning på 50 km/t er helt unaturlig lav. Læg mærke til hvor det er at politiet anbringer fotovognene. De siger selv at det er på steder hvor der sker mange uheld. Det tvivler jeg meget på. Nej, de står der hvor de kan få flest penge i kassen. Jeg tror ikke at denne "krig" mellem borgere og myndighederne giver en bedre trafikmoral. Det modsatte er alt andet lige tilfældet. Statskassen mangler penge og nu kradser man dem så ind på denne måde med politiet som ivrige hjælpere.

    Når man kører på de danske veje (både motorveje og de små veje) så kan man nogle gange undre sig over den meget dårlige moral der findes imellem os bilister og motorcyklister. 100 fotovogne hjælper ikke på dette stigende problem. Som motorcyklist oplever man oftere og oftere at det nu er blevet "umoderne" at bruge afvisningsblink for især mange bilister. Dette bare et eksempel på at det går i den forkerte retning.

    Ønsker også jer allesammen en god og ikke mindst sikker sæson.

  8. Ja ingen tvivl om at mange af de højhastigheds ene ulykker der sker, er på veje hvor der ikke kommer foto vogne.
    Jeg tror nu også på at der sker rigtig mange ulykker i dag fordi folk er egoistiske, de sidder og sms og gider ikke at bruge deres blink lys eller bruger det først når og ikke før de drejer.
    Tit er argumentet for ikke at bruge blink lys (Jamen der kommer jo ikke nogen) hvilket er et komplet idiotisk argument det er jo netop for at vise dem man eventuelt har overset hvad man har til hensigt at gøre.

  9. Jeg er enig i at nogle kontroller er helt ude i hampen, kører ofte på et godt stykke landevej, hvor der var en ulykke for mange år siden, her er altid gevinst for fotovognen, trafikken flyder bedst ved 90-95 km/t.
    De nye kontroller bør jo naturligvis målrettes mod farlige strækninger og byer.
    Men grunden til at fotovognen holder der, er måske nogen har meldt "utryghed" eller andet. Politiet har jo offentliggjort kontrolsteder og hvorfor på deres hjemmeside. At der så er gevinst hver gang, gør jo at statistikken siger…. det er farligt=mere kontrol.
    Det hjælper ikke at sige mere kontrol er umoralsk, hvad er værst, bryde loven eller afsløre det?
    Se vore nabolande, faste fælder + fotovogne og civile biler, ja i Holland kan de camouflere radar som affaldsstativ o.l, så vi må se i øjnene sådan ser fremtiden ud.
    Så sportsmaskinen må byttes med en cruiser eller Nimbus, så er chancerne for at "komme til at" køre
    for stærkt meget mindre. (Ville godt nok savne min 955'er).
    En god & sikker sæson til alle (pas nu på de farlige 4-hjulede)

  10. Men kan de fotovogne fotografere begge veje ? Altså er der nogen på mc der nogensinde har fået en bøde fra en fotovogn ?

  11. Fartsyndere (biler og motorcykler) fotograferes forfra samtidigt med at der optages HD video både forfra og derefter bagfra. Det er slut med at køre "gratis" forbi fotobusserne. Med mindre du kører uden nummerplade. I dette tilfælde kan du køre lige så hurtigt du har lyst til uden at få en bøde.

Skriv et svar