Imponerende Yamaha

Yamaha sprøjter fornuftige modeller på markedet
Anslået læsetid: 1 Minutter

De seneste par år har Yamaha kunnet fremvise salgsbare nyheder i en lind strøm. Tænk bare på de prisfornuftige MT modeller, den smukke Bolt cruiser og senest den sportslige Yamaha R3. Alle motorcykler i nogle klasser, hvor de har solgt rigtig flot.

Nu kommer Yamaha med endnu en nyhed, der med garanti vil sælge stort. Rygterne siger at nyheden kommer til at hedde MT-03. Altså en lillebror i MT familien. Motoren er den samme som i den sportslige Yamaha R3, der er på godt 300 ccm.

Med den 321 ccm store 2 cylindrede tvin fra R3 betyder det at modellen kommer til at yde 41,4 hk. Alt rigeligt til at gøre hverdagen sjov i sadlen på en kommende MT-03. Nogle rygter taler dog også om motoren kommer fra den asiatiske version af R3, der er på 250 ccm og yder 35,5 hk. Altså stadig rigelig til at gøre MT-03 sjov.

Ingen tvivl om en prisfornuftig streetfighter i stil med imponerende MT-07 og MT-09 kommer til at ramme rigtig mange danske købere. Desværre er der ingen der endnu ved hvornår den nye lille MT rammer markederne.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Imponerende Yamaha”

  1. Kunne de måske finde på at give den et andet navn, så den ikke forveksles med den netop udgået MT-03…

Skriv et svar