Hvad kan man bruge en selvkørende MC til?

Selvkørende motorcykler lyder som svaret på et spørgsmål som ingen nogensinde spurgte. Men en producent har fundet et fornuftigt formål
Anslået læsetid: 0 Minutter

Der kan med god grund stilles spørgsmål ved rationalet i at automatisere styringen af et køretøj købt for underholdningens skyld. I dette tilfælde en motorcykel. Alt det sjove forsvinder, men føreren bliver stadig våd af regnvejr.

Men nu har AB Dynamics, en virksomhed der leverer produkter til test af selvkørende biler, endelig fundet et fornuftigt formål for selvkørende motorcykler. Nemlig at agere forsøgsobjekter i test af selvkørende biler. Kun selvmordsparate motorcykelkørere vil ønske jobbet som bevægeligt fyld mellem selvkørende biler, som stadig er i sin tidlige udviklingsfase. Og håbe softwaren er korrekt i forhold til at undvige tohjulere.

Så hellere en selvkørende tohjuler, som uden dødsangst kan køre ud foran bilerne, som måske, måske ikke, stopper.

Indtil videre er teknologien kun implementeret på en gammel BMW C1 kabinescooter som har automatgear og et tag man kan sætte en masse sensorer på. Den er udstyret med RC software så den kan programmeres til kørslen, eller følge et givet mønster eller spor. Og tilpasse det i forhold til andre selvkørende køretøjer. Teknologien vil snart blive udbudt på mere tidsvarende køretøjer.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

0 personer snakker om “Hvad kan man bruge en selvkørende MC til?”

Skriv et svar