Husqvarnas nye tuner app - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Husqvarnas nye tuner app

Husqvarna intruducerer et fantastisk værktøj for de legeglade
Steffen F. Olesen
22/10-2020 kl. 10:00

År efter år ser vi stadig mere elektronik på nye motorcykler, som alle har til formål at optimere performance og sikkerhed.

De fleste gade-cykler er udstyret med hvad der efterhånden mest af alt minder om en tablet, hvor alt lige fra køreprogrammer til musik og navigation kan justeres, men når det kommer til hardcore offroadere, er der med fokus på vægtbesparelse ofte monteret en meget minimalistisk instrumentering.
Det betyder ikke at maskinen er mangelfuld på elektronik, men blot at man ind til nu har skulle fintune på “gammeldags” vis via computer eller lignende.

Inden for de seneste år har producenter som Suzuki og Yamaha udgivet apps, som tillader justering af flere parametre direkte på telefonen, og nu er Husqvarna sprunget med på bølgen med myHusqvarna appen, som fungerer på alle 4-takts modeller fra 2021 og frem, samt FC 450 Rockstar Edition modellerne fra 2020.

Med input fra Rockstar Energy Husqvarna Factory Racing og intern research samt udvikling, er det nu muligt at pille ved Husqvarnaens opførsel, så den er fit for fight og passer til den individuelle kører og netop den bane der skal pløjes op den kommende weekend.
Hertil indeholder appen forslag til justering af affjedring udfra rytterens vægt, evner og banens type.

Appen har to funktioner – Prime og Advanced – som giver alle – unge som gamle, nybegyndere og erfarne – mulighed for at lege med.
I Prime kan “amatører” justere traction control sensitivitet, og herved konstant rykke sine grænser.
Advanced giver erfarne kørere mulighed for at pille ved alt lige fra gasrespons til mængden af motorbremse, launce control og traction control.

Simpelt men smart

Samtlige indstillinger kan naturligvis gemmes i “garagen”, så de er let tilgængelige næste gang man skal en tur i grusgraven.
Det eneste der skal til er en lille og simpel forbindelsesenhed, så både Android og iOS enheder kan snakke med motoren.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start