Husqvarna Vitpilen og Svartpilen skal produceres i Indien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Husqvarna flytter produktionen

Husqvarnas ejere KTM bruger samarbejdet med Bajaj til at producere Vitpilen og Svartpilen motorcykler i Indien
Mathias B. Høj
05/07-2017 kl. 12:16

KTM har offentliggjort produktionsplanen for Husqvarna Vitpilen 401 og Svartpilen 401. Indledningsvist skal de bygges på KTM's fabrik i Mattighofen, Østrig. Planen er, at de skal komme på markedet i starten af 2018.

Men i slutningen af 2018 flyttes produktionen helt til Bajajkoncernen i Indien. Nærmere betegnet til Chakar, hvor Bajaj allerede fremstiller KTM 125- og 390 Duke modellerne. KTM og Bajaj forventer i øvrigt at fremstille  omkring 100.000 indisk byggede KTM-motorcykler i 2017 – og flere de kommende år. 

Metoden er velkendt i produktionsvirksomheder, hvor de første produkter der skal masseproduceres, skal være tæt på forskning- og udviklingsafdelinger. Så hvis noget skal korrigeres, kan det gøres hurtigt.

Når produktionsprocesserne er blevet mere fastdefinerede, kan produktionen nemmere flyttes til et sted med lavere lønomkostninger.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start