Hurra! Den kommer i produktion!

Det var ikke lang tid Husqvarna Norden 901 fik lov til at nøjes med at være en konceptmodel
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ikke lang tid var gået efter vi så den nye Husqvarna Norden 901 Concept adventuremaskine på EICMA, før vi håbede og skrev om, at den meget gerne må komme i produktion. Og bønnerne blev hørt – dog mere af marketing- og topledelse, end af decideret guddommelige entiteter. 901 Norden kommer i produktion, har  Husqvarna lige offentliggjort. 

Husqvarna melder at 901 Norden med sin (kommende) brede palette af udstyr klarer alt fra daglig pendling til eventyr i ødemarken. Selve motorcyklen er let og smal (så det er let at stå op og flytte sig rundt). Husqvarna har ikke meldt et kilotal ud, så vi må tage deres ord for letheden. Med sit 21' forhjul og 18' baghjul kan den både tage terræn og længere touring – hvor ergonomien ifølge Husqvarna også gør det ukompliceret at sidde mange timer i sadlen.

Affjedringen er ikke overraskende fra WP og parallel twin motoren på 889,5 cc er specifikt fremstillet til adventurebrug. Og det er omtrent hvad der er meldt ud af specifikationer – resten må vi vente med.

Godt den lækre maskine kommer i produktion. Moralen må være, at nogen gange nytter det at plage.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar