Honda CB4 Interceptor er muligvis EICMA's fedeste MC
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hov, vi glemte EICMA's muligvis fedeste MC

Honda CB4 Interceptor konceptmotorcykel er helt klart et blik værd
Mathias B. Høj
05/12-2017 kl. 15:54

De store motorcykelmesser fremviser ofte konceptmotorcykler. I sagens natur er det ikke alle der finder vej til egentlig masseproduktion, og endnu sjældnere i samme spændende konfiguration som selve konceptmotorcyklen. Sådan er spillets regler.

Når det er sagt, er her en konceptmotorcykel vi ikke har fået givet den opmærksomhed den fortjener: Honda CB4 Interceptor. Kraftigt inspireret af Neo Sports Café, der gav os den opdaterede Honda CB1000R, er Interceptor'en også moderne ved at trække på retroelementer. Kåben, tankens og hjulenes form som de mest åbenlyse eksempler.

Motoren ser som på CB1000R ud til at være baseret på Fireblade'n. Farven er ikke bare sort, men “total black”, hvilket er med til at understrege det simple men kraftfulde udtryk. Udstødning og baglys er sindrigt integreret i anderøven bagtil.

Helt simpelt og gammeldags er CB4 dog langfra: integrereret øverst i tanken er en touch-skærm, som føreren naturligvis kan koble sin smartphone til og være connected. Hvor smart det er at skulle flytte blikket helt ned på tanken for at få hjælp til navigation kan med rette diskuteres, men idéen er nyskabende.

Hvad der måske er endnu mere nyskabende, er måden at skabe strøm til skærm og computer: forrest i kåben er en cirkelformet lampe i hvis midte der er hul ind til en lille propel, der ved hjælp af fartvinden skaber strøm (se video). Om det fordelagtigt i forhold til at skabe strøm på vanlig vis skal vi ikke kunne sige – men hey! Det er en konceptmotorcykel!

En konceptmotorcykel som er så fed, at vi meget gerne ser den på markedet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start