Honda SH 125 kører langt på literen. 57 km/l
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda SH 125 er forkortelsen for langt på literen

Hele 57 km/l gør denne pendler snusfornuftig

Tommy Rønn
21/09-2012 kl. 13:00

Fra Skagen til Tyskland på ca 7 liter benzin lyder som ren ønsketænkning, men der er den imponerende sandhed på Honda SH 125. Altså godt 90 kr. Så kan både bus og tog godt pakke sammen.

Honda SH 125 kommer i 2013, og tilbyder derved en vanvittig billig transportform til alle de mange danske pendlere. Salgsprisen kender vi endnu ikke, men vi gætter på 20.000-25.000 kr. Dertil skal regnes ca. 10.000 kr. til fuldt udstyr, med indbyggede varmetråde, så pendleren kan bruges hele året.

Det er en gåde at så få vælger disse uhyre billige pendlere. Bilen udskiftet til en billig tohjulspendler vil betyder bøffer og rødvin daglig, frem for ugentlig. Besparelsen er til at få øje på.

I landene syd for Danmark har de fanget ideen. Selv alpelandene med meget mere sne og meget koldere vintre er hoppet fra fire til to hjul når de skal pendle. Det sparer dem for penge og tid.

0 personer snakker om “Honda SH 125 er forkortelsen for langt på literen

  1. Scooter er vejen frem for os som vil undgå at betale for meget til statskassen.

  2. Sådan en burde alle nok have. Men jeg tror nu jeg satser på en NC700 i stedet.

  3. Er jyde men kommer en del i de større byer i ind og udland i forbindelse med arbejde, Er chokket over når man ser trafikken herhjemme, med de afstande folk skal pendle herhjemme, kan jeg slet ikke forstå at flere ikke benytter sig af dette optimale køretøj frem for bilen.
    Den giver større frihed en det offentlige, man kan parkere alle steder, man kommer hurtigere frem i trafikken, osv….. hvis jeg boede i en større by var jeg ikke i tvivl en maxi scooter til mig ja tak.

  4. Prisgæt 20.000 – 25.000 kr.. – tror det er liige optimistisk nok. Hondas netop introduceret ATC110 koster 20.000 kr. Tror vi skal regne med 40.000 kr da den vel i principet skal afløse forgængeren PS125i som koster 40.000 kr. vejl. Undrer mig dog over at Honda ikke gør en indsats for at få deres meget roste SH300i til landet til en fornuftig pris – lav vægt, ABS og 28 hk. Den har lige tilpas med kraft til også at kunne klare motorvej med 130 km/t uden problemer, stadig meget økonomisk på landevej og ekstrem frisk acceleration til bykørsel. Jeg har haft adskillige 125-150 ccm. maxiscootere og fælles for dem alle er at de ikke er kraftige/hurtige nok specielt 2up. Problemet er at man forveksles med en EU-scooter hvorfor bilister bare SKAL foran – selv i 50 km/t zone har jeg oplevet gang på gang at blive presset ind mod cykelsti med nærdøds oplevelser til følge. Min erfaring siger mig at jeg kan holde bilister bag mig når det går op for dem at jeg accelerer MEGET hurtigere end dem. Jeg elsker at køre de mindre maxi-scooter, men tør sgu ikke mere.. – har været med tæt på at købe noget 300 ccm fra Piaggio-group (Vespa, Beverly, SportCity), men tøver hver gang, da jeg prioriterer at man også kan holde 130 km/t uden at presse motoren max. Fint nok at Honda har så stort udvalg af de små maxi-scootere (SCV, ATC, Innova, Dylan, PS, SH osv.) – men mangler i den grad et udvalg i størrelsen over.. – eller bare en SH300i 😉 At Piaggio er kommet med en Beverly 350 med ABS, tractioncontrol og 33 hk.. – tjaa, så kunne jeg helt undvære min mc. Spurgte importøren om det ville komme til landet.. – surprice, det gør den ikke ;-(

  5. Der bliver flere og flere scootere at vælge imellem, og jo flere der køber disse jo flere modeller vil nok komme til landet. Husk at I som scooter eller mc kørere bør lægge jer i midten af jeres vejbane, ellers vil I blive presset af bilisterne. 57 km/l det er da bare i orden.

  6. Jeg havde en suzuki burgman 400cc, men fandt ud af at jeg faktisk havde mindst ligeså meget glæde af en honda innova 125 til 20000 kroner, da den opfyldte 90 % af mit behov. Jeg synes også det ville værre godt hvis Honda importere en 300cc til landet til en fornuftig pris, det ville være en god mellemting, men prisen skal ikke være alt for høj.

  7. *Bonzo* Selvfølgelig skal man placere sig på sammen linie som føren af en bil, men min erfaring siger mig bare at det er uden betydning, når man er fører af et køretøj der kan forveksles med en EU-scooter. Som sagt har jeg oplevet det utallige gange at blive presset af bilister der mener at de har mere ret til "min" plads end jeg selv.. – som om de nærmest forventer at man bare kan køre på kantstenen. Jeg er i hvertfald fædig med de små 125ére – desværre 🙁

  8. Ideen er rigtig god, så skal vi bare fjernet 45 knallerter fra vej og erstattet dem med 125 cc, så kører trafikken meget bedre.

    kører selv stor maxiscooter ( 500cc), egner sig godt til 60 og 70 kmt zoner med masser af lyskryds.
    Er rigtig god til alm. landevej, og OK til motervej ( de små hjul gør den ustabil over 140 kmt ).
    Skulle jeg kun køre i by, ville jeg vælge en mindre model.

  9. Ingen tvivl om at det er et godt bud på billig og kvik transport, hvis man har for langt på arbejde til at cyklen (evt. en elcykel) er et reelt alternativ. Må dog indrømme, at jeg i så fald hellere vil sidde i en lille bil om vinteren, det er trods alt mere sikkert og komfortabelt, og man slipper for at bruge tid på omklædning til varmt MC-tøj. Nu foregår meget af min pendling så også på Helsingørmotorvejen, hvor en 125 ccm scooter ikke har sin største styrke, selvom den burde kunne følge rimeligt med. I godt vejr tog jeg den dog gerne for at få lidt frisk luft, men hvis man allerede har en lille, økonomisk pendlerbil, kan det godt være at man skal regne på, om den potentielle benzinbesparelse man kan opnå på en scooter, vil opveje udgiften til at anskaffe sig det ekstra køretøj, hvis det kun handler om økonomi. Så måske er det forklaringen på, at der ikke kører flere. Man skal kunne klare sig med den i stedet for en bil, og leve med de kompromiser det giver at køre 2 hjul frem for 4 (især om vinteren). Desuden kræver det som bekendt et MC-kørekort. Og så er målgruppen i Danmark nok ikke så voldsomt stor, når det kommer til stykket.

  10. Har også overvejet et lignende køretøj da jeg køre 24 km hver vej til/fra arbejde og bruger stort set kun bil nr 2 til den transport. Men, men, men… når der ligger sne og is på vejene, vil man så ikke savne bilen. Kan ikke forestille mig at det er sjovt på 2 hjul hvis vi fortsætter med så kolde og snefulde vinter som de sidste par år. så kan jeg køre 15 km/t hele vejen og så tager det sgu for lang tid.. Men ved det ikke, har aldrig kørt to hjul i sne.?

  11. Jeg er bare så glad for at så mange har skrevet på det her emne.
    Lige PT har honda en NSC 110 Scooter som går 51 km/ (se honda.dk). Pris 20.000 DKK. Jeg synes at Scooter er fed ide. Der er de små billige som den her omtalte honda, og så til de nye BMW C modeller, til jeg ved ikke hvad.
    I sommers var jeg på tur på min 2007 ZX6R med en smule bagage fra Hjørring til København og retur. Jeg blev nød til at stoppe for hver 100 km for at få følelsen tilbage i røv og håndled. Jeg længtes efter en Maxi Scooter kan jeg godt fortælle jer. Og som jeg sad der med svidende røv, kunne jeg ikke helt forstå hvad det lige var at jeg skulle have den her rakket for. Pris 150.000 for noget som ikke kan bruges til andet end at se smart ud på ved ishuset.
    Som jeg ser det, så er prisen på de små scootere helt ok, De giver meget transport for pengene. Men når en Maxi-Scooter skal koste op mod 190.000 DKK, så er det altså ved at være lidt svært at få sin hjerne omkring det. Også selv om det måske er et bedre køb end en tilsvarende dyr og ubruglig superbike.

Skriv et svar