Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda CTX 1300 2014

Stor og speciel, men ikke til Danmark

Tommy Rønn
12/11-2013 kl. 08:45

Honda's Nyhed, kæmpe-maskinen CTX 1300, kommer desværre ikke til Danmark. Importøren vælger at satse på de mindre CTX versioner i 700 serien.

Lidt trist vi ikke får lov at opleve CTX 1300 i Danmark, for konceptet er spændende. Stel og design ligner et miks af en scooter, en cruiser og en tourer. Lidt som da Honda fremviste deres DN01.

Motoren kommer fra Honda' s store sportstourer, nemlig Honda ST1300. Det betyder en V4 på langs i stellet, hvilket er en optimal løsning til kardantræk, da kraftoverførsel derved ikke skal igennem et krone-spidshjul der vender trækket.

Motoren er dog stækket sammenlignet med den i ST1300. Honda har valgt at satse på moment og lave omdrejninger, frem for effekt og høje omdrejninger. Fornuftigt til en motorcykel af denne type.

Vi er sikre på en enkelt, eller to, CTX 1300 nok skal finde frem til Danmark. Det er en model til vesten, hvorfor det vil være en let sag selv at hente denne nye store touring-chopper hjem til Danmark. 

Skriv et svar