Her er den nye Kawasaki Versys 1000

Spionerne har fanget Kawasaki eventyreren i flere tempi
Anslået læsetid: 1 Minutter

Endnu ved vi intet om data på nyheden. Kawasaki holder kortene tæt ind til kroppen, så den nye eventyrer kan holdes hemmelig til de store motorcykel-udstillinger.

Den tidligere Versys 1000 var udstyret med klassens bedste motor, men det lille 17″ forhjul gjorde den vel kluntet i tærren. På asfalt er den dog en af de bedst styrende. Det ser ud som om Kawasaki bibeholder 17″ forhjulet. Deres nye eventyrer sigter åbenbart mere mod asfalt end offroad.

Om nyheden får samme effekt som den bumstærke Z1000SX kan vi kun håbe på. Motoren er den samme, så muligheden er der. En stigning i effekt fra de 118 hk i nuværende Versys, til de vilde 142 heste i Z1000SX vil kun gøre den fantastisk kørende Versys endnu bedre.

Designet er utvivlsomt kommet en klasse op.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Her er den nye Kawasaki Versys 1000

Skriv et svar