Her er chopperen med elmotor
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er den elektriske chopper

Stilen er velkendt. Men motoren er et rent stilbrud
Mathias B. Høj
21/08-2017 kl. 07:55

En stor del af charmen ved choppere, er langsomt dunkende eller tøffende motorer og sparsomme lydpotter, som delagtiggør omgivelserne i motormusikken. Derfor har det måske også taget så lang tid før en kætter har bygget en chopper med elmotor. Og Bruno Forcella, ejer af Sine Cycles, ønskede at skabe noget unikt. Og det er ret unikt.

Fokus var på, at skabe et simpelt design. Det afspejles i det simple batterihus, der også centrerer vægten foran. Der er tilsat nogle køleribber som en kontrast til den sorte overflade. Motoren er fra Zero Motorcycles og har en effekt på 27 HK og 57 Nm., med en max hastighed på 120 km/t. Hardtail-stellet er genbrug fra en anden ikke-angivet maskine. Kobling er der ingen af og sædet er fra Rich Phillips. Men det er ikke mere old-school end at der er smartphoneintegration, så der kan laves statistik over elforbrug og riding modes.

E-chopperen kan køre 55 km på en opladning. Altså skal man ikke vælge et ishus alt for langt væk som destination.

Tjek billederne – man kan være uenig i, om en chopper skal være eldrevet. Men det er godt håndværk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start