Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Helt nye Harleyer på vej

Harley-Davidson forbereder helt nye modeller

Mathias B. Høj
22/12-2017 kl. 10:21

Harley-Davidson har tidligere bebudet, at de vil komme med flere nye modeller over de næste år. Og nu er advokatfirmaer, der arbejder for Harley-Davidson, er begyndt at få beskyttet varemærkerne “Harley-Davidson Bronx”, “48X” og “Pan America”.

“Bronx” er optaget i U.S. Patent and Trademark Office, mens “48X” og “Pan America” er oprettet i EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret, samt den britiske ditto.

Som nævnt er det Harley-Davidsons advokatfirmaer (ved navn Mathys & Squire LLP) der står bag oprettelsen – og tidligere har stået bag lignende oprettelser, så det fremgår ikke direkte, at det er Harley-Davidson der står bag. Advokatfirmaet har kun et enkelt firma som kunde, som har produkter i lignende kategorier (en dækproducent), så mon ikke den er god nok?

Harley-kendere vil bemærke ligheden med modellen Forty-Eight og Sportster-linjen er ikke så opdateret som andre linjer ved Harley-Davidson. Måske 48X er et forvarsel om en større opdatering?

Pan America lugter meget af touring eller cruising, men indenfor dette felt har Harley-Davidson allerede flere modeller. Måske en lettere og mere økonomisk model, især til eksport? Harley-Davidson har stærke ønsker om, at eksportere flere maskiner.

Bronx lugter umiddelbart af storby, så måske en storbyhip maskine, med et mere minimalistisk design?

Skriv et svar