Helle fanget af Steven

Steven Walsh fra Stevens MC Shop fanger fru Thorning
Anslået læsetid: 1 Minutter

På et borgermøde d.d. på Amager, fik fru Thorning uventet besøg. Dette besøg var fra motorcykelbutikken Stevens MC Shop i Kastrup, hvor ejeren selv, Steven Walsh, havde fået nok. Alt regeringens polemik omkring det nye kørekort-direktiv ødelægger nemlig de danske værksteders muligheder for ansættelse af lærlinge.

Steven Walsh fik over 10 minutter i enerum med vores kære statsminister, der imponerede ved intet at vide om de nye kørekortregler.

Ifølge Steven blev fru Thorning tydeligt overrasket over de danske motorcykelværksteder ikke mere kan ansætte unge lærlinge, da danskere i fremtiden først kan køre store motorcykler tidligst efter det fyldte 22 år. Værkstederne kan naturligvis ikke benytte mekanikere der ikke selv kan køre de maskiner de skal reparere.

Steven Walsh er efterfølgende blevet interviewet af flere aviser, TV og radiostationer. Bl.a. TV2 Lorry som sandsynligvis sender interview med Steven i aften kl. 22.20.

Spændende om også andre medier bringer disse interviews med Steven Walsh.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Helle fanget af Steven”

  1. Det kan ikke undre at Thorning ikke ved noget om kørekortreglerne. Hvorfor skulle det punkt afvige fra alle de andre.

    Tommelfingeren op til Steven.

  2. Selvfølgelig gør hun noget. Hun "starter en dialog med de involverede parter" og "italesætter problematikken" og "sætter fokus på" og "finder en fair løsning"

  3. Der sker IKKE en skid,som sædvanlig undersøger De ikke noget før der lovgives,men De indrømmer aldrig fejltagelser.Uduelige Helle er ellers så begejstret for det EUlort,men alligevel er DK der eneste medlem hvor man ikke må køre 125cc mc med bilkørekort og hvor begrebet 30 km knallert forefindes.
    I Norge kan man tage mc kort til 125cc når man er 16år.
    Danmark er et klappekageland,hvor Herre bevare os

  4. Lad os håbe reglerne bliver ændret i sidste time. Og hørte jeg Socialdemokraterne tale om EU-harmonisering? Hvor blev den af?

Skriv et svar