HD V-Rod Trike - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

HD V-Rod Trike

1 V-Rod, 4 timer og 30.000 kr. = V-Rod Trike
Tommy Rønn
18/08-2014 kl. 15:30

Scorpion Trikes har udvilket et Trike kit til de fleste Harley´s. Det i sig selv er ikke imponerende. Det imponerende er den lave pris, samt den korte monteringstid. Under 30.000 kr. og 4 timer er alt der kræves hvis en Harley skal laves til en trike.

Ondt ser dette kit til Harley V-Rod ud. Men også andre Harleys kan omdannes til trikes, som f.eks deres store touringmodeller.

MagaCin har tidligere brugt nogen tid på en trike, bl.a. G&G. Tør godt fortælle de er pokkers sjove at køre.

Link til Scorpion Trikes findes her

Del med en ven

0 personer snakker om “HD V-Rod Trike

  1. Hvad skal der til for at få én trike ud at køre i Danmark ??
    Der er jo nok noget med nogle afgifter.
    Hvad kræver det ? Kan man køre kit i Danmark ?

  2. Det spørgsmål er allerede blevet stillet en gang i forbindelse med Goldwing trike, og er stadig ubesvaret.
    Det virker lidt underligt at der ikke nævnes noget om afgift eller ej men der må jo ikke være nogen der kender svaret.

  3. fandt dette på nettet skrevet af en køreskole:
    MC Køreskolen.dk
    Ønsker man kørekort til trike (trehjulet mc), og ikke har noget kørekort, kan man erhverve dette, ved at tage bilkørekort som 21-årig…..
    Man kan også få det ved at tage mc kørekort, men her mener man først at man er moden til at køre trike når man er 24 år gammel – medmindre man har taget kørt motorcykel med, op til 48 hl. i 2 år, så kan man få tilladelse allerede som 22 årig. Altså et år senere end en ny bilist uden nogen erfaring overhovedet – på trods af 2 års erfaring på mc – som jo nok er det køretøj er minder mest om de 2!!!

    (§10, 11 og 12 i den nye bekendtgørelse

  4. med hensyn til afgift må den jo gå ind under bil da det er det de bliver indregistret som…
    det heller ikke et krav at kører med hjelm når man kører en trike eller sele for den sags skyld, ved mindre sele er monteret på den…

  5. Reglerne på området er fortsat uklare, med forskellig fortolkning hos forskellige myndigheder, men ud fra et forsigtighedssynspunkt mener jeg, at en ombygning som skitseret bevirker, at den oprindelige V-Rod har "mistet sin afgiftsmæssige identitet" i et sådant omfang, at der skal betales ny registreringsafgift. Så er spørgsmålet, om man skal importere en afgiftsfri motorcykel, bygge den om til en trike med to forhjul, og derefter syne og afgiftsberigtige den. Dermed spilder man ikke den del af købesummen for donorcyklen, som kan henføres til allerede betalt registreringsafgift.

    Ombygningen er derudover af et omfang, at den kræver nyt syn, ligesom det bør anføres i registreringsattesten, at der er foretaget "konstruktive ændringer" på motorcyklen. Ellers risikerer man inddragelse på stedet, hvis man stoppes af Politiet eller SKAT's indsatsstyrke ("SWAT team"). Det koster allerede de første 8.000 kr. til bortkørsel, registrering og opbevaring, hvortil kommer månedlige udgifter til opbevaring. Og så er vi ikke begyndt at snakke bøder og efterbetaling og anden ondskab.

    Endelig skal løsdelene være godkendt, f.eks. af TÜV, til netop den type motorcykel, for ellers bliver hele køretøjet ulovligt, og så er Fanden for alvor løs.

    Men ellers kunne tre hjul da forlænge ens karriere som motorcyklist, når man efterhånden bliver så gammel, at balancen ikke er den samme længere. Jævnfør Piney i "Sons of Anarchy".

  6. Når man studerer billederne af den ombyggede V-Rod trike, både her på siden og på Scorpion Trikes' hjemmeside, ser det ikke ud som om motorcyklen kan læne sig ind i svingene, men forbliver vinkelret på vejen, selv i sving.

    Så tror jeg, der er mere sjov og køreglæde i et trike-sæt fra f.eks. firmaet Tilting Motor Works, Seattle, som ligner noget à la Piaggio MP3. Googl navnet og se. Deres ombygningssæt koster imidlertid det dobbelte af Scorpion's, hvilket underbygger, at Scorpion's ikke har en avanceret læne-mekanisme, men består af fastmonterede hjulophæng.

    …med mindre man insisterer på kontrolleret udskridning som en del af fis-og-balladen. Tommy?

Skriv et svar

Giver børn en ny start