Harley-Davidson i kæmpeopkøb

Alta-Davidson: Harley-Davidson forstærker el-strategien med opkøb af Alta Motors
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hvad har store, karismatiske V2 Harley-Davidson og producenten af el-motorcykler Alta Motors til fælles? De er fra nu af en del af samme koncern. 

Harley-Davidson har lavet hvad der må betegnes som et strategisk indkøb af Alta Motors, som fremstiller lette elmotorcykler, med spidskompetence i at køre hvor ingen veje er. Samt en enkelt Super Moto model. 

Indkøbet vil give Harley-Davidson adgang til en masse erfaring og viden indenfor eldrevne motorcykler, som understøtter den nye strategi, hvor Harley også vil tilbyde kunderne elektriske modeller.

Til gengæld får Alta Motors nu adgang til et verdensomspændende og velkoordineret forhandlernetværk. Samt en større pengekasse til udvikling.

Rygterne vil vide at samarbejdet i første omgang vil fokusere på at udvikle to elektriske modeller, der skal sælges under Harley-Davidsons navn.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar