Gode salgstal

BMW, Yamaha og specielt Aprilia sælger godt.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Trods international krise, er der motorcykelmærker der klarer sig rigtigt godt i Danmark.

De seneste august salgstal viser kun svag tilbagegang for BMW og Yamaha, sammenlignet med det flotte resultat i 2008.

Aprilia er rigtigt stærke, og brillerer på toppen helt uden tilbagegang her gennem krisen. De er nu så stærke at de er mere sælgende end Triumph og Ducati.

Alle de kinesiske, indiske, taiwanesiske og hvor de ellers kommer fra, kan tilsammen ikke engang magte at sælge som Yamaha klarer det alene. Der sælges altså stadig motorcykler, men de billige er åbenbart valgt fra. Det kan undre at det netop er de billige der fravælges i krisetiden, men det skyldes nok andet end økonomi.

Yamaha har til dato solgt 552 maskiner, men de er skarpt forfulgt at Suzuki med 549 enheder. Suzuki er dog dem med størst tilbagegang sammenlignet med 2008, hvor de næsten havde monopol på salg af motorcykler.

De seneste tal viser også at salget bliver bedre efterhånden som året skrider frem. Det er som om køberne efterhånden ser stort på finanskriser og andre grimme opråb i nyhederne.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar