Galt eller genialt? - teleskop støtteben fra Honda
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Galt eller genialt?

Honda patenterer teleskop støtteben.
16/04-2020 kl. 21:00

Vi tør ikke gætte på, om en patentansøgning fra den japanske motorcykelproducent Honda er et udslag af dræbende kedsomhed, et resultat af intens langvarig forskning, eller afledt af en pludselig indskydelse understøttet af en genial ide.

Men det er et faktum, at Honda har søgt om patent på et teleskop-sidestøtteben. 

Køreturen er til ende, og sidestøttebenet foldes ned med foden nærmest pr. refleks. Når vi lægger fra land igen, får støttebenet et dask med foden, og en fjeder sørger for at støttebenet selv finder på plads.

Simple manøvrer vi motorcyklister har udført til bevidstløshed siden slutningen af det 19. århundrede, hvor den ukomplicerede konstruktion med en stang der i den ene ende roterer om en form for aksel så dagens lys.

Et enkelt, pålideligt koncept der ikke koster de store summer at fremstille, og som er monteret på stort set alle motorcykler. Jo, gu' faen har vi hørt om et brækket støtteben eller anden fejlfunktion, men altoverskyggende problemer med, fejlsøgning på og reparation af støtteben er ikke just et dominerende emne på alverdens mc-fora.

Men det er et emne, som måske får større opmærksomhed fremover, når ejere af fremtidige Honda motorcykler muligvis skal vænne sig til et anderledes koncept med alternativ betjening.

For den japanske motorcykelproducent har nemlig ansøgt om patent på en betydeligt mere kompliceret konstruktion, hvor sidestøttebenet er teleskopisk.

Her skal operatøren træde nedad på 'fodpinden' – i stedet for den traditionelle fremad roterende bevægelse – hvorefter flere rør der passer ind i hinanden foldes ud. Når teleskop-sidestøttebenet er foldet tilstrækkeligt ud foretages en bagudvendt bevægelse med foden, hvorefter nogle tapper går i indgreb og låser støttebenets position.

For at folde opfindelsen sammen igen, tages vægten af støttebenet, 'fodpinden' aktiveres med en fremadrettet bevægelse så låsenes indgreb løsnes, hvorefter støttebenet foldes sammen ved hjælp af indbyggede fjedre.

Okaaaay….??

I det ene ringhjørne ser vi udfordreren begejstres over den geniale alternative genopfindelse af den dybe tallerken, imens han forbereder den første salve af gode argumenter.

I det andet ringhjørne ser vi den forsvarende mesters desorienterede udtryk, imens han udstøder et forundret…  “Øøøøh… jamen, hvorfor??”.

Galt eller genialt??… DING!!  DING!!  Lad kampen begynde.

Åh forresten… der er open fight night, så giv gerne dit besyv med. 

Del med en ven

0 personer snakker om “Galt eller genialt?

  1. Måske nogle vil synes det er rigtigt fedt med noget andre ikke har – min begejstring er dog til at tage og føle på. Os der har lidt kortere ben, kan hurtigt kommer i problemer med sådan et støtteben, især også når cyklerne får øget sædehøjde.

    If it is not broken, don't fix it.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start