Frækt tyveri

Frankies MC Center har haft besøg af de uærlige
Anslået læsetid: 1 Minutter

I dag ved lukketid, blev Frankies MC Center udsat for et usædvanlig  frækt tyveri. Oprydningen ved endt åbningstid betød en motorcykel mindre i udstillingen.

Når motorcykelbutikkerne klarer oprydningen ved endt arbejdsdag, bliver motorcyklerne i den udendørs udstilling, kørt ind. Da ekspedienterne ikke kan være både ude og inde, er forretningen forladt i få sekunder.

Disse få sekunder var alt tyvene i Randers skulle bruge, for at fjerne en ny Honda Fireblade i racerfarverne.

Frankies MC Center har udlovet en dusør på 10.000 kr. til den der finder maskinen.

Særlige kendetegn: Brunt tape på forskærm. Nummerplade, AF14026

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar