Første officielle billeder af ny Harley-Davidson X440 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Første officielle billeder af ny Harley-Davidson X440

Endnu en ny baby-Harley produceres i samarbejde med indiske Hero MotoCorp
CO
28/05-2023 kl. 06:24

Harley-Davidson går tilsyneladende yderst seriøst til værks vedrørende udenlandsk produktion af mindre modeller til det asiatiske marked.
I årets tredje måned kunne vi fortælle om de nye kinesisk producerede Harley-Davidson X350 og X500, og måneden efter kunne du her på MagaCin se et spionbillede af endnu en lille asiatisk Harley-Davidson her på MagaCin, i artiklen der er linket til nedenfor.

Den kommende nye indiske baby-Harley produceres, som beskrevet i artiklen der er linket til herover i samarbejde med indiske Hero MotoCorp, og modellen er som det fremgår af de nyligt frigivne billeder fra Harley-Davidson India tydeligvis udstyret med en lille enstamper, eller med andre ord en lille encylindret motor.
Udenlandske sædvanligvis velinformerede kilder beretter, at motorens slagvolumen skulle være omkring 440cc, og at modelnavnet skulle være Harley-Davidson X440.
Motoren yder formentlig omkring 20 hestekræfter, men officielle specifikationer og andre detaljer er der endnu ikke sluppet noget officielt ud om.
Køleribberne på motorens enkelte cylinder, 17″ baghjul og 18″ forhjul, dobbelte støddæmpere bag og en enkelt bremseskive forrest fremgår dog af billederne, og mon ikke den nye indiske baby-Harley bliver en direkte konkurrent til modeller som Royal Enfield’s Classic og Meteor 350, såvel som Jawa 42 Bobber og Benelli Imperiale 400.

Yderligere info 4. Juli
Vi bliver meget klogere på den nye indiske baby-Harley 4. Juli, hvor modellen får sin officielle debut.
Og på lidt længere sigt bliver det interessant at se, hvor intensivt Harley-Davidson fremadrettet satser på små asiatisk producerede motorcykler, og ikke mindst hvor vidt de nye baby-Harley’er med tiden udbredes globalt.

Bemærk X440 modelnavnet på benzintanken i videoen nedenfor.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start