Flere grimme uheld på Padborg park
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Flere grimme uheld

Padborg Park kritiseres igen, efter flere voldsomme personskader
Tommy Rønn
02/07-2009 kl. 01:03

Det er avisen, Jyske Vestkysten, der nu er ude med riven overfor de meget omdiskuterede anlæg. Kritikken omkring sikkerhedsforhold på det syddanske køretekniske anlæg vil åbenbart ingen ende tage.

Banens chikanesektion, som allerede tidligere havde både rygsøjler og dødsfald på samvittigheden, er igen efter motorcyklisternes helbred. De seneste par uger er to motorcykelkursister igen endt i grimme uheld ved chikanen.

Banens ledelse kritiseres af avisen for bla. manglende teknisk sikkerhed, og for at negligere eksperternes råd om ombygning af baneforløbet.

Ifølge en køreinstruktør, er Padborg Park kurserne ikke motorcykelkurser, men rene roadracing banedage, der kun kaldes kørekurser for at kunne tiltrække kunder, og for at forsikringerne vil dække eventuelle skader.

Selvsamme instruktør udtaler at det er normen med en instruktør til alle elever. Altså 30 kursister eller flere til en instruktør. Andre kursussteder opererer med 3-5 elever per instruktør. Ifølge instruktøren, et tydeligt bevis på at arrangementer på Padborg Park asfalten er kamuflerede banedage.

Journalisten bag artiklen skriver at forsikringsselskaberne nu ser kørekurser efter i sømmene. Ærgeligt hvis en mindre god kursusudbyder, ødelægger forsikringsdækningen for alle de mange udbydere der faktisk gør et godt stykke arbejde.

Tjek avisen og døm selv: www.jv.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start