FEMA og FIM slår pjalterne sammen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

FEMA og FIM slår pjalterne sammen

To af de største stemmer i motorcyklernes verden har formaliseret deres samarbejde, hvilket ifølge dem vil gavne den almindelige motorcyklist en hel del i det store billede.
Steffen F. Olesen
01/06-2024 kl. 06:48

Federation of European Motorcyclists Associations (FEMA) og Federation Internationale de Motocyclisme (FIM) er de nok mest indflydelsesrige organisationer for motorcyklister, og de har nu forpligtet sig til at arbejde endnu tættere sammen end de i forvejen gør.

FEMA tilslutter sig FIM som associeret medlem, hvilket vil formalisere og samtidig bidrage til videreudvikling af organisationernes bånd.

På deres hjemmeside skriver FEMA, at motorcyklister bør stå sammen, samle deres ressourcer og undgå dobbeltarbejde, og fortsætter med at fortælle, at motorcykelsport og motorcyklen som et middel til rekreation og transport er to sider af samme sag, og hver kan drage fordel af den anden.

FEMA og FIM har arbejdet tæt sammen siden årtusindeskiftet, men i det nuværende politiske klima er det ifølge dem vigtigere end nogensinde før, at kombinere indsatsen for at påvirke både politikkere og regulativer, der har en indflydelse på det internationale motorcykelmiljø.

Begge organisationer er også enige om, at det er meget vigtigt at motorcyklisters interesser anerkendes og værdsættes af EU’s institutioner, samt andre regulerende og politiske dannende organer.
Og den holdning kan man som passioneret motorcyklist vel kun tilslutte sig?

FEMA-præsident Odd Terje Dovik siger:- “FEMA forpligter sig til at arbejde tættere sammen med FIM for at sikre en stærk politisk stemme til motorcyklister. Med emner lige fra kørekort til trafiksikkerhed og fra diskussioner om støj til kørselsforbud, har vi brug for en stærk tilstedeværelse på den politiske arena. At arbejde tættere sammen og dele vores ekspertise vil i sidste ende være til fordel for alle motorcyklister.”

FIM-præsident Jorge Viegas tilføjer:- ”Vi er glade for at kunne byde FEMA velkommen i FIM-familien. FIM og FEMA deler mange mål og har samarbejdet i mange år, så det falder naturligt at formalisere dette forhold yderligere. Dette vil give os en mere samlet stemme i Europa, så vi bedre kan fremme motorcyklisme i regionen.”

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start