Endnu en nyklassiker fra Royal Enfield

D. 1. september lanceres endnu en klassisk udseende model
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er efterhånden et par år siden nordjyske ProATV satte sig for, at forkæle nostalgikere og folk med øje for det klassiske, ved at bringe Royal Enfield til landet.
I den spæde opstartsfase kunne du se de klassisk inspirererede encylindrede 500cc modeller, men også Royal Enfields bud på en adventure bike i Himalayan modellen, og ifølge de danske forhandlere, tog danskerne rigtig godt imod de nyklassiske modeller.

Da MagaCin dengang var på besøg hos den nyudnævnte importør, kunne vi ikke dy os for at spørge om muligheden for en kort prøvetur.
Se vores første møde med Royal Enfield Classic nedenfor, og læs mere om besøget her.

Siden da har producenten fortsat hældt gammel vin på nye flasker.
Eksempelvis var vi ret fornøjede da vi fik mulighed for at låne både Interceptor 650 og Continental 650, for her fik testpiloterne for alvor en tur ned af mindernes boulevard.

De seneste i flokken
Sidst lancerede Royal Enfield modellen Meteor 350, som er drevet af en nyudviklet 349 kubiks enstamper, der på samme måde som sine søskende heller ikke sætter begge ben i dette århundrede; den er nemlig luft/olie kølet.
Og nu ser det altså ud til, at Royal Enfield har endnu en lille klassiker på vej.

For få dage siden slog Royal Enfield nedenstående video op på de sociale medier under overskriften “Inhale Exhale Inhale Exhale. Awaken your senses to the Stillness of the Night #BeReborn”, hvor vi får indblik i, at der i morgen d. 1. september bliver præsenteret en ny model.

Efter alt at dømme er der tale om modellen du kan se på billedet herunder, som angiveligt er navngivet Classic 350, og er drevet af den samme motor som ligger i Meteor’en

Så snart vi ved mere omkring den nyeste i flokken, videregiver vi det som vanligt her på siden.
Vil du være sikker på ikke at gå glip af de seneste nyheder og tests, kan du med fordel følge MagaCin på Facebook, men også på Instagram, hvor vi udover at gøre opmærksom på nogle af nyhederne, også forsøger at give et indblik i, hvad der sker bag kameraet hos MagaCin.

Du finder MagaCin’s Instagram her

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar