M P Motorcykler mister også BMW forhandling - 2015
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Endnu en BMW forhandler forsvinder

M P Motorcykler mister også BMW forhandling
M P Motorcykler
14/01-2015 kl. 15:00

BMW skærer forhandlerantal til et minimum. Vi ærgrer os over beslutningen, men MP Motorcykler vil fortsat forhandle og servicere nyere og brugte BMW

BMW har netop opsagt vores forhandleraftale, således at vi pr udgangen af 2015 ikke længere er autoriseret forhandler af nye BMW motorcykler. MP Motorcykler vil dog fortsætte med at forhandle nyere og brugte BMW’er i fremtiden.

Baggrunden for opsigelsen er en beslutning om, at der fra 2016 kun skal være een forhandler fordelt på to salgssteder i Danmark. Beslutningen er taget på højt plan i BMW-koncernen og ikke noget, som hverken BMW-Danmark eller Nordic har ønsket.

Vi er meget kede af udsigten til, at MP Motorcykler fra 2016 ikke længere er autoriseret BMW-forhandler. Det har været utroligt sjovt og spændende at arbejde med BMW-produkterne og den fantastiske udvikling de har været igennem, men i næsten endnu højere grad har det været dejligt og spændende at møde og arbejde med alle de gode mennesker som kører og interesserer sig for BMW-motorcykler.

Også i resten af Norden er en lang række forhandlere blevet opsagt. Så noget kunne tyde på at sidste års forlydender om, at BMW ikke ønsker forhandlere med et salg under 120 stk pr år, nu bliver ført ud i livet.

Men vi regner ikke med, at opsigelsen kommer til at have afgørende betydning for vores forretning og kunder.

Heldigvis har vi altid haft et stort fokus på nyere brugte mc'er, og i de sidste 10 år især BMW. Således har vi igennem hele perioden solgt 3-4 brugte  for hver ny BMW, og da vi fra 2016 har til hensigt at skaffe endnu flere gode nyere og næsten nye BMW'er, vil der også fremover være masser af BMW’er at kigge på i vores butik.

I hele 2015 er vores forhandling uberørt, og vi fortsætter med helt samme vilkår som alle andre frem til 1/1-2016. Derefter regner vi også med, som et minimum, at kunne fortsætte med at servicere alle BMW-modeller til og med model 2015, og der er også en god chance for at vi kan fortsætte som fuldgyldigt BMW-mc-værksted.

Så vi regner helt sikkert med fortsat at kunne servicere vores mange gode BMW-kunder på såvel værksted som i butikken. Og vi glæder os allerede til ny spændende mc-sæson 2015 og mange nye sæsoner fremover.

Med venlig hilsen,

Steen Pedersen og Peder Pedersen

MP Motorcykler

Odense

Del med en ven

0 personer snakker om “Endnu en BMW forhandler forsvinder

  1. Havde de været lidt smarte hos MP i Odense, så havde de vel bare slået sig sammen med Xpedit og fortsat med forhandling af nye BMW motorcykler som Xpedit Odense. Nej, nej. Man vil hellere være sig selv og dermed den lille, som de store træder på. Synd for dem.

  2. Man kan jo håbe der iværksættes en masse parallel import til gavn for priserne ?

    Med den nylige dom mht. afgifter er der alle muligheder for at udnytte systemet til gavn for såvel konkurrence tænkende forhandlere som forbrugerne.

  3. Kmwittrup 🙂

    Hvorfor skulle MP sætte deres gode navn over styr ved at gå sammen med Xpedit som ikke just har det bedste ry !!
    Jeg og mange andre nægter at sætte vores ben i Farum….
    BMW burde måske overveje at lade forhandlingen gå til de 3 forhandlere de netop har smidt ud, det ville give langt flere kunder 🙂

  4. Sjovt nok, kender jeg mange der er glade for at komme hos Xpedit. Sjovt nok er de på få år blevet en af Skandinaviens største forhandlere, så noget må de da gøre rigtigt. Sjovt nok vælge BMW Xpedit, må mene at de ved noget vi andre måske ikke ved.

  5. Xpedit gjorde noget rigtigt dengang de var på vej som forhandlere. Så blev de forhandlere og det gik godt en tid . SÅ BLEV DE GRÅDIGE og ekstremt forretnings orienterede og mistede den tiltro som jeg og andre havde i begyndelsen. Kan kun forestille mig det værste fremover med hensyn til priser og service…… Nordtyskland er et godt alternativ til nykøb af MC….
    SJOVT NOK Kender jeg en del der ikke er glade og tilfredse med at komme hos Xpedit

  6. Interessant at se hvor forskelligt kunderne vurderer forhandlerne, jeg har ikke haft nogen god oplevelse hos MP og var noget overrasket da de i sin tid blev aut. BMW forhandler. Jeg har derimod altid fået god behandling hos Jens Winther i Roskilde

  7. Som Karsten Kørelærer sagde i Polle fra Snave.
    Lad os Lave en Parallellos. Bare med MC'er. Det var forøvrigt på den måde Expedit snigløb alle de andre BMW forhandlere da de startede deres virke i Ølgod

  8. tjaa det kan man da kalde monopol så det gør noget. uheldig for dem der har/ønsker at købe en bmv.
    alt hvad der skal laves af eftersyn under garanti perioden bestemmer de jo nok prisen på. og ikke allermindst indbytnings pris på den man evt.vil bytte med, da der jo kun er en forhandler,og hvad med reservedels priserne?

  9. hp51!! Hvad er det for noget sludder. Danmark er en del af EU og det er muligt at købe både nye motorcykler, reservedele og service i alle andre EU-lande. Der er allerede masser af BMW ejere som køber reservedele i eksempelvis Tyskland, hvor de er meget billigere. Med hensyn til garanti og service, så er der stadigvæk garanti på en ny BMW motorcykel, hvis man eksempelvis får udført service på et autoriseret BMW Motorrad værksted i Tyskland. Byttepriserne på brugte BMW motorcykler hos Xpedit vil fremover været styret af hvad man kan få ved et eventuelt privatsalg. Man får generelt mere ud af at sælge sin brugte motorcykel privat.

  10. Kmwittrup

    Ja hvad skal vi egentlig have en BMW forhandler i Dk for, når det hele kan klares i resten af EU.
    Men det er vel BMW forhandlernettet i DK der er til debat.

  11. hp51!! Man kan da vel kun tale om et ægte monopol, hvis vi som kunder ikke har andre muligheder for at købe og få serviceret vores motorcykler. Dette er ikke tilfældet her, som jeg allerede har beskrevet. Jeg kommenterer blot på dit udtryk "monopol så det gør noget". Der findes da masser af importører og detailhandlere som her eneforhandling af et givet produkt. Hvis du ikke vil købe af dem, så kan du sandsynligvis købe disse produkter i andre EU-lande. At der fremover kun vil være to officielle udsalgssteder for ny BMW motorcykler betyder vel ikke at nogle af de øvrige forhandlere vil og kan foretage parallel import af BMW motorcykler. Det har de jo allerede gjort i mange år. Både nye BMW motorcykler og nyere BMW motorcykler. Forhandlernetværket er ikke det store problem for os som kunder og forbrugere, men et utilstrækkeligt servicenetværk kan gøre det særdeles besværligt for os kunder.

  12. KMWITTRUP
    Debaten drejer sig vel om officielle BMW forhandlere i dk og ikke om mulige parallel impotører af mærket,de vil jo alligevel ikke kunne foretage garanti rep. endsige service under garanti perioden. og som du selv skriver et utilstrækkeligt service netværk kan gøre det besværlig for kunderne,ja i den grad da,og det er det jeg påpeger i mit indlæg hvem tror du der bestemmer reservedels priserne ved service eftersyn under garantiperioden og prisen på denne service. er det ikke at have monopol.

  13. KMWITTRUP
    Monopol er at få tildelt eneret, og i det tilfælde her salg og service i DK af BMW motorcykler. Det er jo lige det der er sket.

  14. Ifølge Wikipedia betyder monopol "eneret til salg". Jeg mener ikke at Xpedit får eneret til salg af BMW motorcykler til os kunder i Danmark. BMW Motorrad kan ikke forhindre dig og alle andre i at købe en BMW motorcykel hos en forhandler i Malmø eller Hamburg. EU er et stort åbent marked. Hvor ligger problemet. "Jamen, jeg kan ikke få samme rabat hos forhandleren i Hamburg som hos Xpedit!!" og "Der er længere at kører hver gang min motorcykel skal til service!!" og "Forhandleren i Hamburg vil ikke tage min brugte motorcykel i bytte på den nye!!" Jamen, tillykke. Så er det måske alligevel lettere, nemmere og måske billigere (alt indregnet) at købe hos Xpedit. Dette ville da også være meget nemmere hvis der lå en autoriseret BMW motorcykel forhandler på ethvert gadehjørne, men det er der simpelthen bare ikke marked for her i lille Danmark.

Skriv et svar

Giver børn en ny start