Styrthjelm: Oppustes halskraven til en hjelm - Sikkerhed
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

En genial opfindelse

Super sikkerhed der ikke fylder

Tommy Rønn
13/06-2012 kl. 13:45

Hovedbeskyttelse er vigtig når der køres på to hjul, men kan til tider også være en belastning. Denne nye opfindelse kombinerer sikkerheden med det komfortable.

Denne oppustelige hjelm er udviklet til cyklister, men konceptet burde også kunne overføres til motorcyklerne. Straks cyklisten vælter, oppustes halskraven til en hjelm, så cyklisten kommer fra styrtet uden hovedskader.

Ideen kendes allerede fra motorcyklernes verden, hvor den nye Dainese dragt straks oppuster en nakke og skulderbeskytter, hvis motorcyklisten vælter, så risici for nakke og skulderskader minimeres. Denne ide burde også kunne overføres til beskyttelse af hovedet.

0 personer snakker om “En genial opfindelse

  1. Så vil jeg godt nok hellere have en hjelm, så stort et problem syntes jeg aldrig min hjelm har været at jeg vil overlade min sikkerhed til en oppustelig hjelm som man kan håbe på virker.

  2. Smart nok til alle de der ikke kan udstå at have hjelmen på hovedet.

    Jeg vil for det meste meget nødigt undvære komforten ved hjelmen… er ikke stor fan af at blive sprayet med sten, fluer, vand og lort i hovedet. Men måske den oppustelige kunne friste ved den korte tur til bageren eller netto.

    Risikoen for om den virker, vil jeg ike være så bekymret for. Den vil helt sikkert blive underlagt strenge krav fra myndighederne, og den kombinerede risiko for at styrte OG at hjelmen ikke virker vil derfor være betryggende lav.

  3. Man fristes til at sige: I må da have slået hovedet!
    Hvad er denne "hjelm" lavet af siden man mener at konceptet burde kunne overføres til MC?
    Der er godt nok forskel på at trille af cyklen på vej ud af indkørslen og hamre ind i en bil med 80km/t. Det stilles væsentlig større krav til en MC hjelm, end til en cykel ditto.

  4. En airbag i bilen beskytter da fint hovedet fra rattet med over 100 kmt. Det må da være det samme så selvfølglig kan det komme til at holde.

  5. He-he, har du oplevet en airbag udløses og kunne du tænke dig at have sådan en rundt om dit hovede når det sker? Jeg går ud fra at denne dims pustes op – en airbag "sprænges" op og er beregnet til at tage imod eet stød. Nok ikke en kuretur hen ad asfalten afsluttet i kantstenen.

  6. Det optimale må være sådan en dims uden om styrthjelmen. Så forbedres stødzonen og den vanlige sikkerhed er intakt.

  7. Hmmm… de fleste cykelister opnår næppe mere end 30 km/t ud ad lige, utrafikeret vej. Det ligner en særdeles tvivlsom substitut for en "rigtig" fullface hjelm

Skriv et svar