Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ekslusiv racer i begrænset oplag

Yamaha lancerer R1 Petronas replika

Mikkel Sølvkjær
25/08-2020 kl. 05:00

Yamaha Europe og det østrigske racingteam YART – Yamaha Austria Racing Team – har indledt et spændende samarbejde om at skabe 46 nummerede YZF-R1 replika motorcykler ud fra Petronas Sepang Racing Team MotoGP racerne.

Maskinerne bliver helt eksklusivt fremstillet til Europa, og er alle en fejring af olieselskabet Petronas’ seksogfyrretyvende jubilæumsår.
På trods af nyheden om Valentino Rossi’s nylige 2-årige kontrakt med Petronas teamet, så er han ikke nævnt nogen steder i samarbejdet.

Alligevel mistænker vi Yamaha Europe for, at valget af tallet 46 ikke er helt tilfældigt.
46 års jubilæum, 46 eksemplarer – og hver af dem til en pris på 46.000 Euro.

Et legendarisk tal i MotoGP sammenhæng

De nummerede R1’ere får masser af fede race optimeringer, og bliver lakeret i samme farve og stil som kørerne Fabio Quartararo og Franko Morbidelli’s missiler fra kongeklassen.
Kåbedelene, med de karakteristiske winglets, er udført i kulfiber og fremstillet af de samme specialister, som leverer den ægte vare i MotoGP.

Spandevis af lækre detaljer fra MotoGP

Under det aggressive ydre får modellen en race ECU, der i samspil med kortere udslag på gashåndtaget gør responsen langt mere kontant med henblik på banekørsel.
Et komplet nyt udstødningssystem løfter lyden fra Crossplane motoren til nyt niveau, og installation af et quick-change system gør hjulskifte til en leg.

Nu hvor vi er ved hjulene, så kommer de flotte letvægtsfælge med syv eger fra italienske Marchesini.
Og det italienske islæt stopper ikke her, for forgaflen hedder Öhlins FGRT, bagdæmperen er af samme fabrikat, bare i TTX serien, og bremserne er leveret af Brembo.

En absolut fin tilføjelse til garagen derhjemme

Til den nette sum af 342.000,- danske kroner (uden afgift) bliver en ny ejer også beriget med en t-shirt, et VIP-pas til et valgfrit MotoGP løb og sidst men ikke mindst en KYT hjelm i samme farveskema som motorcyklen.

Det er altid fedt når teknologierne fra racing drypper ned på gadecyklerne, men det er altså ekstra blæret med en special kopi i den her kaliber – det vil gerne se mere af, også i et mere prisvenligt leje.

 

2 personer snakker om “Ekslusiv racer i begrænset oplag

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere