Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA: Her er den nye Super Duke R

Høj performance - lav vægt

Mathias B. Høj
05/11-2019 kl. 14:22

KTM 1290 Super Duke R har meldt sin ankomst. Som ventet blev den hidsige Duke præsenteret på årets EICMA, som teaserne også havde mere end antydet. Og hvis vi de tidligere år har beskrevet Dukes'ene som designet så skarpe at man kan skære sig – ja, så bliver såret bare endnu dybere i år! 

Det er på alle måder en fuldstændig kompromisløs motorcykel, som meget godt understreger KTM's dybe rødder i race. I år er også 25 års jubilæum for Duke-familien og en stolt KTM chef berettede hvordan omverdenen havde mødt de første Dukes med, at sådan noget ville man aldrig kunne sælge. Nu er der solgt over en million.

Men ingen modeller er så onde som den nye 1290 Super Duke R. Med sine 1301 cc yder den 180 hk ved 9500 o/m og 140 Nm ved 8000 o/m. Ganske acceptabelt med en tørvægt på 189 kg. Den beskedne vægt indeholder bl.a. to fire-kaliprede Brembo Stylema radialt monterede forbremser, til at klemme om et par 320 mm skiver. Hjulene er i aluminium og til den forventlig høje pris er der bl.a.. kurve-ABS, traction control og køreprogrammer. Affjedring er WP Apex; fortil med ikke mindre end 48 mm.

MagaCin vender tilbage om KTM's andre EICMA nyheder.

KTM's pressepræsentation

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere