Den Blå Avis: Dum fejlinformering - Motorcykelsalget
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dum fejlinformering

Den Blå Avis skader brugtmarkedet
Webmaster
08/09-2011 kl. 14:00

Denne uges trykte udgave af Den Blå Avis, indeholder en artikel om et stort, men ødelagt brugtmarked. Desværre er artiklen fejlfyldt og informationerne langt fra fakta. Det betyder at Den Blå Avis kan puste til ilden, og artiklen netop kan resultere i det den beskriver.

Citat Den Blå Avis: Brugtpriserne er i frit fald. Ikke færre end 10.000 brugte motorcykler er til salg lige nu (det største antal i 50 år).

Ovenstående citat er ikke korrekt. Undersøges dba.dk vil man erfare at deres database kun indeholder godt 6.200 motorcykler, og kun godt 5.000 af dem er brugte. Man har altså valgt at overdrive med ca. det dobbelte. Uheldigt for det nuværende brugtsalg.

Måske har de undersøgt 123mc.dk, som er Danmarks største motorcykel-marked, men heller ikke 123mc.dk kan nå det astronomiske tal. På 123mc.dk findes små 8.000 motorcykler, hvor ca. 5.800 er brugte. Og da annoncerne på de to medier i vid udstrækning er de samme, kommer brugtmarkedet næppe over 6.000 p.t.

Det betyder altså der er langt til rekorderne, da brugtmarkedet tidligere har været oppe på 8.000 maskiner på dba.dk alene, nogle år tilbage i tiden.

Det undrer at et medie der lever af brugtsalg, udsender forkerte informationer, der kan skade et sådan brugtmarked. Heldigvis læses Den Blå Avis af  33% færre end der læser de hjemløses avis “Hus Forbi” (Gallup information), så der er nok ikke mange der har læst denne uheldige tekst.

Ny og brugtsalget af motorcykler er rigtignok dårligt sammenlignet med kineserårene, hvor container efter container, fyldt med 7.000 kr. motorcykler, oversvømmede markederne. Alle salgstal er nu tilbage på det niveau vi kendte fra 90´er årene, og da var alle glade.

Del med en ven

0 personer snakker om “Dum fejlinformering

  1. Nu er der jo ikke tale om 90´erne, men 2011 og en hel anden situation. Prøv at fremme salget i stedet for at bruge kræfterne på Jeres konkurrenter som jo alligevel ikke læses af nogen.

  2. Magacin burde feje for egen dør fremfor at smide med sten, specielt når man ser indlægget "Tjen penge på din brugte MC", skrevet 10 august. Her opfordres MC-ejerne jo ligefrem til at dumpe priserne, så måske er det derfor at markedet er i frit fald, nu en måned senere?
    Ikke at historien ikke er rigtigt, men den gavner vist brugtmarkedet lige så lidt som artiklen fra DBA.

Skriv et svar

Giver børn en ny start