Ducati Streetfighter V4 den smukkeste på EICMA
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati Streetfighter V4 den smukkeste

36,7% af stemmerne sikrede sejren i den traditionelle skønhedskonkurrence ved EICMA
Steffen Olesen
11/11-2019 kl. 00:45

36,7 % af stemmerne var tilstrækkeligt til at sikre sejren i årets traditionelle skønhedskonkurrence ved den nyligt overståede mc-messe EICMA ved Milano – Italien.

Konkurrencen som er organiseret af det italienske medie Motociclisimo og EICMA i fællesskab, blev i år afholdt for 15. gang. Ikke mindre end 10 gange er Ducati løbet med sejrstrofæet, og i år sikrede et overbevisende flertal blandt de mere end 14.500 afgivne stemmer den nye Ducati Streetfighter V4 sejren.

Ved præmieoverrækkelsen udtalte Ducati Design Center Director Andrea Ferraresi, at Ducati er specielt stolte af at vinde netop denne pris i en konkurrence, hvor alle mærker møder op med deres topmodeller, og hvor publikum ved EICMA – den mest betydningsfulde mc-messe i verden – har udpeget Ducati Streetfighter V4 som den smukkeste.

MagaCin besøgte naturligvis også Ducati's stand på EICMA, og selv om vi sjældent dømmer nogen på udseendet, kan vi bekræfte at modellerne på standen var uhyre attraktive… den nye Ducati Streetfighter V4 inkluderet.

Vi ønsker Ducati og den smukke Streetfighter V4 tillykke med sejren, og ser frem til en tur på modellen ved først givne lejlighed.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start