Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati Livestream d. 25 Marts

Få alt at vide om den nye Ducati Streetfighter V4

CO
21/03-2020 kl. 07:00

Indtast lige søgeordene Ducati Streetfighter V4 i søgefeltet øverst til højre her på siden, og du henvises til artikler med overskrifter som Ducati Streetfighter V4 den smukkeste – fordi netop denne model af publikum blev kåret som den smukkeste motorcykel ved efterårets store Mc- messe EICMA i Italien… eller artiklen Regulær sindssyge på to hjul med underteksten Er vi overhovedet klar til sådan et brutalt bæst?… eller måske artiklen Video: Ny Ducati V4 Streetfighter i aktion, hvor vi for første gang ser Ducati Streetfighter V4 blive fyret for vildt af på video.

Blot nogle få eksempler på lidt af omtalen den gudesmukke gadekæmper har fået her på siden, men du kan naturligvis finde meget mere indhold med den nye Ducati Streefighter V4 her på MagaCin, hvis du gør søgningen lidt mindre specifik.

For at gøre en lang historie kort, så har vi skrevet en hel del om Ducati's nye Streetfighter V4, og bragt de videoer vi ved enhver lejlighed har kunnet opstøve, samt forsøgt at beskrive modellen efter bedste evne.

MEN ! !

Det er da slet ikke sikkert at du er helt tilfreds med vores dækning af modellen, eller måske sidder du bare tilbage med en række fortrinlige ubesvarede spørgsmål vi ikke havde tænkt på.

OG SÅ… er det jo heldigt, at Ducati har besluttet sig for at gå i luften med Livestream onsdag d. 25 Marts kl. 18.30, hvor både teknikere og som Ducati beskriver det – De folk der har været med til at fremstille den – vil fortælle dig ALT om den nye Ducati Streetfighter V4.

Og det bedste af det hele er, at Ducati også lover, at de bedste af brugernes spørgsmål bliver besvaret under seancen.

Det fremgår både af en pressemeddelelse fra den italienske producent, Ducati's hjemmeside, samt opslag på sociale medier. Så husk nu datoen og klokkeslettet, hvis du vil vide ALT om den nye Ducati Streetfighter V4.

Vi sidder i hvert fald klar bag skærmen… og nu går vi lige i tænkeboks, og finder på noget andet at spørge om, end hvorfor modellen ikke er lakeret blågrøn med gyldne stjerner.

Skriv et svar