Scrambler Ducati Desert Sled Fasthouse præsenteret online - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Scrambler Ducati Desert Sled Fasthouse præsenteret online

Produceres i et begrænset oplag på 800 eksemplarer
Steffen Olesen
10/03-2021 kl. 22:35

Den er baseret på Scrambler Ducati Desert sled, og lanceres for at fejre modellens succes i Hooligan klassen i det prestigefyldte amerikanske Mint 400 off-road race sidste år, samt hylde samarbejdet med det amerikanske tøjmærke Fasthouse.
Modellen der produceres i et begrænset oplag på 800 nummererede eksemplarer fremstår i en speciel lakering med gråt og sort tema, hvor Fasthouse logoet er placeret lige under Scrambler Ducati logoet på benzintanken, og et nummereret skilt er fastgjort på det rødlakerede stel.
Scrambler Ducati Desert Sled Fasthouse er det fulde navn på den eksklusive model, der fik sin officielle debut kl. 19.00 i aften.
Hvis du gik glip af online præsentationen tidligere på aftenen, kan du se modellens verdenspremiere i videoen lige nedenunder.

En hyggelig præsentationsvideo, hvor off-road entusiasterne i særdeleshed tilgodeses med lidt action video, og hvor den amerikanske Ducati boss Jason Chinnock og Kenny Alexander fra Fasthouse fører os gennem historien bag modellen.
Et forsinket tillykke til kører #47 Jordan Graham, der vandt Mint 400 med tre kvarters forspring til nummer to.
Og selvfølgelig også tillykke til Ducati og Fasthouse med sejren i det barske off-road ræs.
Og sidst men ikke mindst hjertelig tillykke til Scrambler Ducati Desert Sled, der nu hyldes med modellen Scrambler Ducati Desert Sled Fasthouse.
Hvis du gerne vil læse mere om den nye Scrambler Ducati Desert Sled Fasthouse, så er Scrambler Ducati’s hjemmeside allerede opdateret med masser af info.
Der kan du finde flere informationer om af nyheden, se den tilknyttede kollektion af tøj, læse mere om Mint 400 og se videoen fra det amerikanske off-road løb vi har delt nedenunder.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start